Paradis

Paradis flytter verdensblik og tankebaner langs solens meridian.

Hvis du – som jeg - bryder dig om at læse litteratur fra udlandet, der føles lige så fremmed som faktisk at stå midt på gaden og være fremmed i et fremmed land - og hvis du mærker et behageligt indre ”heey!”, når den bog, du læser, pludselig laver en kulturel eller sproglig reference, som helt tydeligt viser, at den ikke er skrevet for at lefle for et vestligt bogmarked, så er 'Paradis' helt og aldeles paradisisk.

Hvis du derimod ikke bryder dig om den slags oplevelser, når du læser, men helst vil føle dig velorienteret af forklarende referencer hele tiden, så er der stadig håb for dig. 'Paradis' er nemlig et mangfoldigt værk, der på én gang insisterer på sin egen stemme og samtidigt skriver sig ind i verdenslitteraturens kakofoniske kor.

Historien om den unge Yusuf, der bliver solgt til sin ”onkel” Aziz som gældsslave og siden går så gruelig meget igennem, rummer både venskaber, kærlighed, magt, korruption og betændt spænding i et nyligt koloniseret Østafrika, hvor liv og død indtager anderledes roller, end vi umiddelbart er vant til, og hvor de nye landegrænser blander folkeslag og skikke på nye måder.

Alligevel er der tråde til noget, der føles mere hjemligt for en vestlig læser – selv om dét stadig er mindst lige så langt væk målt i både kronologisk og kilometermæssig forstand, som Tanzania er. Kulturelle fællesskaber er en underlig størrelse på den måde.

Den påfaldendende hovedperson bringer nemlig mindelser om en anden bemærkelsesværdig dreng i litteraturhistorien: Den navnkundige ”Drengen” fra Cormac McCarthys voldsepiske westernroman Blodets Meridian, hvor et slæng af soldater, anført af den mystisk-grusomme Dommer Holden, rider rundt på prærien og dræber indianere.

På samme måde som Drengen i den roman, er Yusuf en underligt blank hovedperson med et følelsesliv, som læseren kun får pletvise indblik i. Til gengæld ser vi hele verden med hans blik og hører dens lyde igennem hans ører. Det er igennem ham, vi lærer at begå os i en verden, der på én gang er fascinerende og frastødende, hvor handelskaravaner tusker sig vej gennem de brogede landkorts hvide pletter i konstant frygt for krigende stammer.

Men de to romaner er også grundlæggende forskellige, for i stedet for McCarthys kolde Dommer Holden, har Yusuf sin ejer og ”onkel”, den rige købmand Aziz, som karavanefører. Og ulig Drengen har Yusuf desuden en god ven i den ældre gældsslave Khalil, som hjælper Yusuf, der er lige så smuk som han er naiv, med at begå sig i en uoverskuelig verden med vokseværk.

Imens handelskaravanen bevæger sig frem gennem landskaberne under solen, fylder tyskerne mere og mere i kulissen. Man forstår, at det må være 1. verdenskrig, der er brudt ud i det fjerne. Gurnah skildrer det mesterligt med en distance, der spejler Vestens forhold til de forskellige konflikter, der har været på det afrikanske kontinent igennem tiden. Kolonien betyder et skift, men historien er ikke entydig. Paradiset bliver fundet og tabt mange gange undervejs i denne bog.

Lad Gurnah vise dig en enestående have i 'Paradiset' – og vid at du ikke rejser alene.