Anmeldelse
Par i disede haver af Marianne Larsen
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
01 nov.05
Skribent
Marianne Larsens digte er disede drømmeagtige og alligevel krystalklare. Indhyllet i mosekonebryg rejser sproget sig fra siderne, så det næsten er til at tage og føle på. Mærk selv efter …
Anbefalet af bibliotekar Laura Michelsen, Tårnby Bibliotek
Marianne Larsen er, hvad man må kalde en meget stabil og produktiv dansk lyriker. Siden 1971, hvor hun debuterede med digtsamlingen ”Koncentrationer”, har hun udgivet mindst én digtsamling om året. At man har at gøre med en habil poet, er man da heller ikke i tvivl om, når man læser nogle af hendes seneste digte. ”Par i disede haver” består af 51 korte, koncentrerede tekststykker af indiskutabel sproglig ynde og stringens.
Væsentlige temaer er naturen, menneskets berøring med den, sproget, erindringen, og især tiden er gennemgående viet stor opmærksomhed.
Hun stiller skarpt på øjeblikket, som i digtet ”Klart vejr”: ”Netop der hvor jeg står på stigen, omgivet af grene og æbler, er det lykkelige når det er mest klart” eller i ”Vilde jasminer i min lejlighed”: ”Det skarpe lys i dag er der måske kun fordi tiden som sådan står på klem ind til en anden dags endnu skarpere lys: / Et øjeblik er de kridhvide jasminer i min lejlighed. / Et øjeblik er det sådan jeg bor.”
Flere af digtene rummer også en pudsig bagvendt gentagelse, der virker som at se en film spillet først forfra og så bagfra, frem og tilbage i en tid, der er alt andet end lineær, som i ”Stranden er øde”: ”Da andre pludselig dukker frem ved en pynt forude. / Noget så stort og vandrende som andre kommer nærmere og nærmere og dukker pludselig frem / ved en pynt forude.” og de sidste linier i "Dér": ”Den ene bølge efter den anden. / Fra havet går vi tilbage til vores cykler og kører til / havet.”
Optagetheden af sproget er et særkende for Marianne Larsen, der også i disse digte forsøger at søsætte sproget på en ny måde. At puste liv i det ved at danne nye ordforbindelser og sætte kendte ord og begreber i nye, overraskende omgivelser, så betydningen forskydes og dermed udfordrer læserens forestilling om meningsfuldhed og tingenes plads i verden.
Ordene vrider og vender sig i øregangene, flyver rundt på jagt efter landingsbanen for almindelig sproglig logik, men forulykker og opløses i forunderlig ordmusik.
Op fra siderne stiger lugten af skumringståge, lyden af fugle, der letter og havets brusen og minder om, at digte som disse skal sanses snarere end læses. Åbner man sig for denne mulighed, er der en meget smuk oplevelse at hente i mødet med disse disede, drømmeagtige og alligevel krystalklare digte.
Borgen, 2004. 57 sider
Læs Marianne Larsens forfatterportræt
Lån bogen på

Bogdetaljer
Forlag
Valby : Borgen
Faustnummer
25486773
ISBN
9788721024345
Antal sider
57
Andre bøger af Marianne Larsen
Og tiden i vild tilstand mod min hud
Digtsamlingen OG TIDEN I VILD TILSTAND MOD MIN HUD er som Marianne Larsens forrige udgivelser præcise portrætter af øjeblikke i virkeligheden – altid forankret i det konkrete, men…
Læs mere
Hændelser i stresset melankoli
I Marianne Larsens nye digtsamling “Hændelser i stresset melankoli” optræder titler som “Skæv samvittighed” side om side med “Taltilstanden 0” og “Rummets lyd”. Digtene er…
Læs mere
Umulighedsportal - i ubestemt engangslys
Digte der beskriver en virkelighed mellem drøm og vågen tilstand - ofte med et barns øjne
Læs mere
Med skyer under fødderne
Digte med et drømmeagtigt univers, hvor sproget og rumlige dimensioner gives nye perspektiver
Læs mere
I en alder af ukendte dimensioner
Digte, som med udgangspunkt i konkrete naturiagttagelser leverer skarpe og humoristiske udsagn om den menneskelige tilværelse
Læs mere
Sig mig et underjordisk træ med vindens udtale
Langdigt der med sin undrende og søgende tilgang til verden og sproget afsøger grænserne mellem såvel drøm og virkelighed som mellem det individuelle og det fællesOriginaludgave…
Læs mere
Hvis en morgen en hittevoksen
Drømmeagtige tekster i digt- og prosaform, der har leg med fysiske dimensioner og virkelighedsopfattelser, samt sprog og erkendelse som temaPå omslaget: ParablerOriginaludgave:…
Læs mere
Den forelskede unge
Fortælleren er en 5 år gammel pige, som fortæller om en enkelt sommerdag for mange år siden med sin helt egen indlevelse og barnlige, sansemættede tilgang til en verden, som den…
Læs mere
Særskilte stillinger
Prosadigte, som med stor sproglig spændstighed fortæller små præcise historier om den tid og verden, vi lever i lige nu.
Læs mere
Stjerne for en frafalden
Prosadigte, mange af dem lagt i munden på en "krigsinvalid (...) jeg mistede min stilling som officer inden for forsyningstropperne", som med ironisk/vittig distance kommenterer…
Læs mere
21 digte
Af indholdet: Another day ; Det fremmede sprog har dans ; Det var en aften ; Digte og andre ; Græsstrå ; Hvidligt ; Jeg må gå fra min selvlysende kopi ; Luften har brændt sig ;…
Læs mere
Tilskuerens øjeblik : digte
Digte, der kredser om kroppen, søvnen og drømmen, men hvor også ensomheden og længslen sætter sit vemodige prægOriginaludgave: 2003
Læs mere
Balotti og andre børn
6 små historier med livsfilosofiske temaer som forskellige temperamenter, sand lykke, løgn og sandhed, stivnede vaner, livsglæde og selvoptagethedVelegnet til oplæsningFra 4…
Læs mere
To alvorlige piger med penge
16-årige Dolly med de uforklarlige søvnanfald er i praktik på landsbyens plejehjem. Hun savner veninden Lina der er på et modelbureau i København, men de udspekulerede…
Læs mere
Memorabilia
Digte, der som en række dagbogsnotater over et lille års tid registrerer hverdagens undren og øjeblikke af pludselig indsigtOriginaludgave: 2001
Læs mere
Drømmerens børn
Digte hvis eksistentielle indhold balancerer på en nænsom og en flot måde på kanten af drøm og virkelighed, håbløshed og håb
Originaludgave: 2000
Læs mere
Portrættegneren der ville være på højde med det uafklarede
Digte - hvor de lange titler er lige så vigtige som de korte digte, der tematiserer modsætninger mellem mennesker, drømme og utopierOriginaludgave: 2000
Læs mere
Lille dansk sindsjournal
Digte som med indsigt og ironi, humor og undren, indkredser det at være dansk og opføre sig som danskerOriginaludgave: 1998
Læs mere
Gæster hos hinanden i 90'erne
Den 37-årige Bodil, kunstner, garderobedame, avisbud, søger sin egen identitet midtvejs i livet, med ét ben i sin diffuse københavnske hverdag, og ét solidt forankret i…
Læs mere
I en venten hvid som sne
Prosadigte som kredser om digterens kamp for at overvinde "det hvide", at genvinde evnen til at udtrykke sig lyrisk og meningsfuldtOriginaludgave: 1996
Læs mere
Chance for at danse
Digte, nogle af dem i dialogform, som med ordspil og overraskende begrebssammenstillinger giver en ironisk kommentar til hverdagenOriginaludgave: 1995
Læs mere
Skyggekalender
Digte som i kort og knap form skildrer og kommenterer naturen under civilisationens blanke overfladeOriginaludgave: 1994
Læs mere
Barndommens kupé
En ung dansk pige og en irakisk desertør mødes tilfældigt på en togrejse. Trods forskellige kulturelle baggrunde nærmer deres drømme og deres virkelighed sig…
Læs mere
Via media
Digte, vekslende med prosalyriske stykker, som skildrer to kvindelige identiteters sansninger af livet og naturen i byen
Læs mere
Galleri Virkeligheden
Som nybagt student kommer Bodil fra barndomslandet ved Kalundborg til København, hvor hendes oplevelser med studierne, kollektivet, ægteskabet og kunsten ses i forhold til de…
Læs mere
Fri stil - fantomtid
Digte, som med mange forskellige indfaldsvinkler indkredser og karakteriserer den tid, vi lever i netop nu
Originaludgave: 1991
Læs mere
Lysende kaos
Digte, vekslende med prosalyriske stykker, som skildrer to kvindelige identiteters sansninger af livet og naturen i byen
Læs mere
En skønne dag
Korte prosalyriske stykker, som fortæller om en 30-årig arbejdsløs enlig kvindes golde hverdag
Originaludgave: 1989
Læs mere
Gæt hvem der elsker dig
Om livet i en sjællandsk provinsby 1955-1968, hvor den stigende velstand bevirker store forandringer - For hovedpersonen Bodil, som følges gennem barndommen til puberteten,…
Læs mere
I timerne og udenfor
Digte om livet som voksen, hvor man har taget tilværelsens grumhed til efterretning og dræbt barnets spontane glæde og livslyst
Læs mere
Hvor du er
Skildring i en række korte, fortættede digte af et du, et menneske midt i verdenOriginaludgave: 1987
Læs mere
Hareungen uden frygt - og andre historier
Indhold: Myggeungen der stak sig selv ; Hareungen uden frygt ; Elefantungen der ville være sommerfugl ; Myreungen der ikke ville være flittig ; Flueungerne der satte sig på solens…
Læs mere
De andre, den anden
Indhold: Så længe der er lørdag ; Privatpersoner ; Den fremmede ; Den umoralske ensomhed ; I det skarpkantede samfund ; En varm skulder ; Udstillingsbillede ; Først i oktober ; De…
Læs mere
Kære levende
Digte om menneskets isolerede, angstfyldte situation uden det fællesskab, som kunne give støtte mod tidens trusler og presOriginaludgave 1983
Læs mere
I dag og i morgen : digte (ikke kun) for unge
Af indholdet: At blive taget ordentlig i skole( Når mennesker først er kommet i skole) At lære overalt( Hvorfor kalde nogle bestemte huse skolebygninger?) Computer( Min personlige…
Læs mere
Jeg spørger bare : fortællinger og digte (ikke kun) for unge
Indhold: Dumme spørgsmål og dumme svar ; Brevet ; Søndagsbarnet ; To i en bil ; Fremmede ødelæggere ; Flygtning ; En tyvs død ; 14 år ; Sara ; Kiks og cacaomælk ; Beate ; Det kan…
Læs mere
Under jordskælvet i Argentina
Indhold: Brillerne ; En almindelig dag ; Konfirmationsfesten ; Meditation ; Vrede
Læs mere
Dagbogsleg 1958-1983
10-årige Lone og hendes mor læser op for hinanden af deres dagbøger. På den måde får Lone meget at vide om forskellen på at være barn i 50'erne og nuFra 9 årAndre bøger og hæfter…
Læs mere
Brugernes anmeldelser