På kanten

En fin, sanselig og lavmælt roman om svigt og tilgivelse. Martin Jensen er en fremragende fortæller.

De fleste kender sikkert Martin Jensen fra de to eminente historiske krimiserier om byfogeden fra Assens og kong Knuds to snushaner, Halfdan og Winston. Men Martin Jensen har også skrevet meget andet, og nu er han aktuel med samtidsromanen ’På kanten’.

Vi følger to personer. En yngre kvinde, der flytter ind i en faldefærdig rønne i Harrested skov på Fyn, og en ældre mand der bor i udkanten af samme skov.

Hun har færdiggjort sin uddannelse som arkæolog, men hun har ikke kunne finde fast job og er nu røget på arbejdsmarkedsydelse. For at få pengene til at række har hun sovet på sofaen hos veninder, men hun er træt af at være en byrde, så da hun finder det gamle hus uden ejere, bliver hun ”udkantsstormer”.

Han er fugleinteresseret og lever alene. Han har været gift, men da han opdagede, at konen var ham utro, smed han både hende og datteren ud. Siden har han ikke ønsket at se nogen af dem, selvom datteren flere gange har forsøgt at genoptage kontakten med ham.

’På kanten’ er på den ene side ganske udramatisk – her er hverken mord, misbrug eller andre katastrofer. På den anden side rystes menneskene i romanen i deres grundvold. Hun, fordi hun kæmper for at finde en plads i tilværelsen, hvor ingen tilsyneladende kan bruge hendes arbejdskraft. Han, fordi han ikke kan tilgive datterens svigt i forbindelse med morens affære.

Men hvor hun nægter at lade ydre omstændigheder definere sig, og ihærdigt søger alle jobmuligheder og på anden vis holder fast i samfundet, så kan han ikke slippe sit nag. Et nag, der spærrer ham inde med vreden og uforsonligheden i et selvskabt fængsel.

De to umage personer møder hinanden i skoven, da han falder omkuld med pludselige smerter. Trods deres forskelligheder opstår en form for venskab langsomt, uden at de dog bliver fortrolige. Men kan denne lille pause i hverdagens fortrædeligheder vare ved?

Martin Jensen er en fremragende fortæller. Hvad enten han skriver historiske krimier eller samtidsromaner, så får han sine karakterer til at fremstå som levende, nuancerede personer. Martin Jensen fortæller lavmælt, men samtidig sanseligt, så man mærker kulden i den utætte og klamme rønne, når kvinden skal sove, eller følger fuglenes flugt over fjorden når manden går sin daglige tur. Det er enkelt og smukt, og samtidig fyldt med nuancer.

’På kanten’ er en roman om svigt og tilgivelse. Om hvordan man ødelægger fremtiden, hvis man ikke tilgiver fortiden, men i stedet lader sig synke ned i et selvskabt helvede af vrede, sorg og uforløst kærlighed.