Bog

Oprør i Nordjylland

Af (
2020
)

Anmeldelse

Oprør i Nordjylland

06 jul.20

Betegnelsen ”et nordjysk oprør” bliver ofte brugt i politiske diskussioner. Denne antologi forsøger at afdække, om der er noget specielt rebelsk ved nordjyder.

Et er, at vi fra historien ved, at Grevens Fejde med Skipper Clement i spidsen startede i Nordjylland, men er der andre tendenser, der støtter udsagnet? Bogen, der er udgivet af Nordjyllands Historiske Museum, starter med at se på sager fra nutiden og bevæger sig derefter kronologisk bagud.

Johannes Andersen fra Aalborg Universitet lægger ud med se på typer af oprør og konstaterer, at nordjyske oprør især er karakteriserede ved at være lavmælte og uden de store armbevægelser, men ofte alligevel med store konsekvenser også uden for landsdelen. Han fremhæver især fire nutidige oprør: Sagen med skolepigen Im, der sammen med sin mor blev udvist, da den danske far døde af kræft. En folkedemonstration i Åbybro endte med at ændre lovgivningen i første omgang for dernæst sensationelt at give den tilbagevirkende kraft, så Im og hendes mor kunne vende tilbage til Danmark.

Kystfiskerne på Thorup Strand er et eksempel på en frivillig organisering, der modvirker kvotekongernes opkøb af kvoter og er et forsøg, der hidtil har holdt liv i et døende erhverv og sikret den største kystfiskerplads i Europa. Merkur Andelskasse er et eksempel idealistiske amatører, der laver et professionelt pengeinstitut, der støtter op om bæredygtige ideer: De der har mange penge, men få ideer, hjælper de, der har mange ideer, men få penge. Sidste eksempel et Kornets Hus i Hjørring, hvor en ildsjæl får stablet et kombineret udstillings- og læringssted på benene for at fremme gode råvarer.

Inden vi når tilbage til Clement, får vi en række andre eksempler som dannelsen af Aalborg Universitet, samarbejdet med det lokale erhvervsliv, der en tid gjorde Nordjylland til centrum for mobiltelefonudvikling, kampen for de nordjyske motorveje og kampen for at gør Hals Barre sejlklar for store skibe.

Grevens fejde får sit eget kapitel, inden et stort afsnit om udgravningerne af en massegrav i Aalborg, der efter al sandsynlighed er resterne af oprøret. Her kommer vi bag en række fagfolk og får afdækket undersøgelserne af de mange skeletter, der virkelig kan hentes mange oplysninger ud af – blandt andet køns- og alderfordeling, højde, sygdomme og kost. Skaderne på knoglerne behandles naturligvis også.

Skeletterne er centrum for en udstilling om nordjysk oprør, som museet viser i 2020.

Bogdetaljer

Forlag
Aalborg Universitetsforlag
Faustnummer
47811171
ISBN
9788772102917
Antal sider
199

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer