Bog

Om ulempen ved at dø

Af (
2020
)

Anmeldelse

Om ulempen ved at dø Fabien Vehlmann og Denis Bodart

29 jun.20

Endnu en fantastisk tegneserie om herreklubben Green Manor, hvor der begås mord og makabre forbrydelser, når de velhavende medlemmer trænger til adspredelse.

Handlingen foregår i London i den sidste tredjedel af det 19. århundrede, og bogen består af fem korte historier, der alle handler om udspekulerede og også noget uheldige forbrydelser.

I den dekadente klub for gentlemen Green Manor er der ikke sparet på noget. Der er victorianske lysekroner, smukke svulstige møbler og knitrende aviser, der danner rammerne for beherskede samtaler mellem cognacsippende og cigarrygende ældre mænd. Fælles for mændene er, at de er grådige, rimeligt begavede og i den grad mangler intellektuelle udfordringer. Heldigvis er personalet i klubben både professionelt og diskret.

Psykiater doktor Thorne danner, sammen med den tidligere tjener Thomas Below, rammen for fortællingerne. De to karakterer er hovedrolleindehaverne i både prolog og epilog. Den tidligere tjener Thomas Below beretter om alt, hvad han har set og hørt, mens han har været tjener på Green Manor. Og det er ikke småting.

Bogen er en skøn samling af afvigende karakterer, der opererer i victorianske mordmysterier. Forfatter og illustrator har ikke blot fanget udtrykket fra det victorianske London, men også engelsk kynisme, sprog og ulastelige manerer. Illustrationerne er smukke og stilfulde i afdæmpede farver. Historierne er makabre med inspiration fra både Arthur Conan Doyle og Agatha Christie og det eneste jeg kunne ønske, var at albummet var længere. Jeg håber på en snarlig oversættelse af bind tre.

Bogdetaljer

Secondary title
Green Manor, 2
Forlag
Zoom
Oversætter
Michael Gabelgaard Nielsen;
ISBN
978-87-7021-161-1
Antal sider
48

Tema

Tema

Tegneserier og graphic novels

Vi belyser mangfoldigheden inde for tegneserier og graphic novels og sætter gennem en række anmeldelser, analyser og artikler ord på, hvad de flotte grafiske udgivelser kan.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer