Bog

Og vinderen er - : de vildeste verdensmestre!

Af (
2019
)

Anmeldelse

Og vinderen er - : de vildeste verdensmestre! af Etta Kaner

04 maj.20

Denne illustrerede fagbog præsenterer på en meget underholdende måde viden om geografi og dyr. En bog de fleste børn vil elske, da den handler om rekorder konkurrencer og dyr.

Hvalrossen og kakaduen indleder dysten med at byde velkommen til De Vilde Verdensmesterskaber, hvor topatleter fra hele verden, kæmper om at vinde. Der er både discipliner som højdespring, længdespring, sprint, vægtløftning og mange flere. Ydermere præsenteres læseren for ni forskellige levesteder, hvor dyrene stammer fra, kyst, ørken, skov, bjerg, hav osv.

I hver kategori skal fire meget forskellige dyr dyste mod hinanden. På de første to sider lægges der op til konkurrencen og på de næste to afsløres vinderen, sammen med nye spændende facts om vinderen. Hvem mon der f.eks. vinder højdespringskonkurrencen af følgende fire dyr; pumaen, den røde kæmpekænguru, loppen eller klippespringeren? Hvert dyr præsenteres med følgende facts, kontinentet de kommer fra, deres levested og føde. Alle konkurrencerne bliver bedømt meget humoristisk af de to kommentatorer. Efter hver konkurrence omtales også menneskets præstationer indenfor samme disciplin og jeg kan vist godt afsløre, at vi mennesker ikke de bedste til noget.

En både sød og informativ bog med masser af sjove illustrationer. Forfatter Etta Kaner skriver både børnebøger og lærebøger. Denne underholdende fagbog er en fin blanding af disse to. Illustrator David Anderson har forsynet bogen med virkeligt fine billeder af dyrene med et humoristisk strøg.

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
Oversætter
Torben Lamberth
Graphic
David Anderson
ISBN
978-87-7161-694-1
Antal sider
35

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer