Bog

Natsangeren

Af (
2021
)

Anmeldelse

Natsangeren

14 maj.21

Politiefterforsker Hanna Duncker er vendt tilbage til sin hjemegn på Øland i denne meget lovende første bog i en ny svensk krimiserie.

En teenagedreng findes død, og det går hurtigt op for politiet, at han ikke er død en naturlig død. Men hvem vil slå et barn ihjel og hvorfor? Politiefterforsker Hanne Duncker er ny i politiet på Öland – hun er lige vendt tilbage til barndomsøen – og det bliver svært for hende, da det går op for hende, at den døde dreng er søn af barndomsveninden Rebekka.

Samtidig med at Hanna sammen med resten af holdet arbejder på at opklare mordet på Joel får hun en stærkere og stærkere fornemmelse af, at nogen holder øje med hende og hun får da også den række ubehagelige telefonopkald. Har det mon noget med hendes fortid at gøre?

'Natsangeren' er en meget velskrevet krimi, hvor spændingsniveauet er stigende fra første side. Plottet holder og er virkelig gennemtænkt. Det er en af den slags krimier, hvor siderne nærmest vender sig selv, som er næsten umulig at lægge fra sig. De relativt korte kapitler er med til, at man hele tiden lige læser et kapitel mere, og bogen er desværre hurtig læst.

Forfatteren kan bestemt noget med personer, og jeg er meget begejstret for persongalleriet, ikke mindst Hanne Duncker. Både hoved- og bipersoner fremstår troværdige og meget vedkommende. Det bliver spændende at lære både Öland og personerne bedre at kende i de næste bøger i Ôlandsserien.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Charlotte A.E. Glahn
Faustnummer
38528858
ISBN
9788711989845
Antal sider
414

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer