Bog

Når nødderne er størst

Af (
2020
)

Anmeldelse

Når nødderne er størst af Géraldine Collet

12 aug.20

Sød og humoristisk billedbog om, at man skal huske at hjælpe andre. Også selvom man ikke har noget tilfælles.

En tidlig morgen ser egernet en ulv i skoven. Heldigvis sidder egernet i sikkerhed i toppen af et træ og bekymrer sig derfor ikke om ulvens gøremål. Da ulven snupper et triveligt, lille vildsvin og æder det, er egernet ret ligeglad, for egernet kan slet ikke lide dyr, der smasker. Heller ikke da ulven spiser et får, synes egernet, det er for galt. Det har egernet alligevel intet tilfælles med.

Rødhætte bliver også offer for ulvens glubende appetit, hvilket egernet synes er helt fint, da det hverken har noget tilovers for børn eller bedstemødre. Men da ulven tager egernets forråd af nødder, bliver egernet vred og konfronterer ulven, der i stedet kaster sig over egernet. Egernet råber på hjælp og håber nogen hører den, for en bedstemor sagde jo engang: "når nødderne er størst, er hjælpen nærmest" eller noget lignende. Men mon nogen kommer egernet til undsætning?
 

En fin lille historie med referencer til ’Den lille Rødhætte’. Fortællingen handler om at huske på, at hvis man gerne vil have at andre er søde overfor en og skal hjælpe en, må man også selv gøre det samme. Historien er humoristisk og fortæller om at om at være egoistisk, men stadigt kunne lære at huske på, at hvis man står sammen, kan man måske ved en fælles indsats overvinde en fjende.

Forfatter Géraldine Collet er forhenværende skolelærer og har skrevet flere relevante billedbøger. Sébastien Chebret har illustreret bogen med søde og hyggelige tegninger i skønne farver. Historien fortælles i en let, humoristisk tone og kan læses sammen med børn ned til 3 år.

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
Oversætter
Lena Lamberth
Graphic
Sébastien Chebret
ISBN
978-87-7224-120-3
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer