Muhammad Ali

Bog

Muhammad Ali

Af (
2019
)

Anmeldelse

Muhammad Ali af Maria Isabel Sánchez Vegara

09 jun.19

Når noget er uretfærdigt, skal man kæmpe for retfærdigheden. Muhammad Ali kæmpede ikke kun i bokseringen, han kæmpede også for en bedre verden.

Jeg bliver så glad, hver gang jeg ser, at Forlaget Albert har valgt at oversætte yderligere en bog i den helt eminente serie om små mennesker med store drømme. Og denne bog indfriede alle forventninger.

Muhammad Ali blev født i 1942 i Louisville, Kentucky. Hans fødenavn var Cassius Marcellus Clay jr. Da han var barn, fik han en dag stjålet sin cykel, og han fik et godt råd af betjenten, som han meldte tyveriet til "Før du jagter tyve, må du hellere lære at slås!".

Han besluttede, at han ville lære at bokse. Og han trænede virkelig hårdt. Han var ikke særlig stærk, men han var meget hurtig og blev snart kendt for at flyve som en sommerfugl og stikke som en bi. Han vandt en guldmedalje ved De Olympiske Lege og besluttede derefter at blive professionel bokser. Det krævede mere end hård fysisk træning, så han måtte også øve sin selvbevidsthed. Han konverterede til islam og skiftede navn til Muhammad Ali, et navn han følte gjorde ham stærk.

Og han blev verdensmester, endda flere gange.

Han nægtede at kæmpe i Vietnamkrigen og fik derfor frataget sig sin verdensmestertitel samt forbud mod at bokse i tre år. Da de tre år var gået, boksede han kampe igen og var endnu bedre end før. Da hans karriere var slut, viede han en del af sit liv til velgørenhed og kampen for menneskers rettigheder. Han døde i 2016, men huskes stadigt som verdens bedste boksere og som et menneske, der gjorde en stor forskel i verden.

Muhammad Ali betragtes som den største bokser i historien. Han var forkæmper for de undertrykte, så hans berømmelse rakte udover bokseringen. Han var ikke bange for at udtrykke sig hverken om politik eller rettigheder.

Endnu engang har forfatteren formået at skabe en virkeligt spændende historie for børn helt ned til 4 år. De spanske brødre, der står bag navnet ’Brosmind’, har illustreret historien om legenden, så den lægger sig op ad resten af serien. Ekspanderende illustrationer i stærke klare farver, som passer helt perfekt til den farvestrålende hovedperson.

Bogdetaljer

Secondary title
Små mennesker - STORE DRØMME
Forlag
Albert
Oversætter
Luna Svane Rodríguez
Graphic
Brosmind
ISBN
9788793752061
Antal sider
32

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer