Bog

Moonwalk med Einstein

Af (
2011
)

Anmeldelse

Moonwalk med Einstein af Joshua Foer

02 jan.12

Opløftende og underholdende bog om den menneskelige hjerne og hukommelse.

En bog om hukommelse og om at lære at huske lyder ikke umiddelbart særligt appellerende. Heldigvis kan ens fordomme hurtigt blive gjort til skamme. Det yngste medlem af Foer-familien har med 'Moonwalk med Einstein' skrevet en humoristisk, velskrevet og oplysende bog om hjernens kapacitet og evne.

Joshua Foer giver læseren et indblik i, hvordan man lærer at forbedre sin hukommelse og lærer hvordan hjerne fungerer, alt dette pakket ind i personlige eksempler og anekdoter. Den menneskelige hjerne er og har altid været et betydeligt mysterium, men Foer løsner lidt op for mysteriet og viser ad kringelkrogede veje ind til de små grå celler.

Joshua Foer er journalisten som skal dække de amerikanske mesterskaber i hukommelse. En af deltagerne får gjort så glimrende reklame for konkurrencen, at Foer som afprøvende eksperiment tilmelder sig og træner sig op til det kommende års hukommelsesmesterskaber. Foer demonstrerer på egen krop og egte hoved at krævende træning og diverse teknikøvelser virkelig kan betale sig. Ud fra dette personlige eksperiment beretter forfatteren i anekdoteform om blandt andet hukommelsens historie og om den fejlagtige antagelse om at en person IQ intet har at gøre med hjernens frohold til at huske.

Joshua Foer, der er bror til forfatteren Jonathan Safran Foer, er som nævnt uddannet journalist og har blandt andet skrevet artikler til New York Times og National Geographic. Med sin bog 'Moonwalk med Einstein' får Foer på bedste vis gjort sit til at hjerneforskning og husketeknikker i den grad kan være opløftende og underholdende læsning.

'Moonwalk med Einstein' er til debat i Fagbogklubben i januar 2012

Bogdetaljer

Forlag
Hr. Ferdinand
Oversætter
Ingeborg Christensen
Faustnummer
28921055
Graphic
Jon Asgeir
ISBN
9788792639790
Antal sider
317

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer