Min usynlige far

En god samtalebog for børn og forældre om børns følelser, når de bliver skældt ud, overset eller irettesat.

Denne historie tager et vigtigt emne op om, hvordan det fra barnets synsvinkel opleves at få skæld ud, blive irettesat og overset. Historien er til den sørgmodige side, men levner også plads til glæde og forsoning. Den kan hjælpe mindre børn med at sætte ord på følelser og føre til en snak om at sætte grænser. For forældre er der potentiale til eftertanke om, hvordan vi reagerer på og kommunikerer med vores børn.

Historiens hovedperson, en lille pige, får skæld ud af sin far; så spiser hun for langsomt eller også må hun ikke røre ved noget osv. Enten er far optaget af sin mobil, eller også råber han af hende, føler hun. Da pigen ikke mere har ikke lyst til at høre og se på faren, gør hun ham usynlig og ignorerer ham. Senere vil faren gerne lege, men han er jo usynlig og pigen bliver bange for, at mor heller ikke kan se hende mere. Men så finder mor på en sjov leg med bind for øjnene, hvor man skal finde hinanden (i mere end en betydning).

Historien opleves ubetinget fra pigens synsvinkel, og hun reagerer ved at distancere sig og tænke, at farens ansigt ligner en vissen blomme og hans mund en kæmpe grotte. Bogen har ingen løftet pegefinger om, hvordan de voksne og barnet hver især tackler konflikten. Som forælder gav historien mig lidt ondt i maven, når jeg kiggede nærmere på pigens kropssprog og farens irritable opførsel.

Herhjemme medførte historien diskussion blandt de voksne omkring pædagogik og opdragelse. Disse emner vil blive sandsynligvis blive modtaget forskelligt fra forælder til forælder, men uanset hvad man måtte mene om de voksnes adfærd og håndtering af konflikten i historien, så sætter bogen fokus på en vigtig tematik om skæld ud og børns følelsesliv.

En anden relevant historie om at føle sig overset af de voksne er Glenn Ringtveds Karl er usynlig.