Bog

Milles malebog

Af (
2020
)

Anmeldelse

Milles malebog Louis Jensen og Lilian Brøgger (Ill.)

20 aug.20

Milles malebog kan inspirere til hyggelige aktiviteter med børn fra ca. 3 år med historiefortælling, man sammen kan male til.

I et eventyr er der ofte både prinser og prinsesser, og derudover må man selv bestemme, hvad der ellers skal ske. Der må også gerne være krokodiller i grønne støvler. Bare det ender godt.

Mille elsker at male. I hendes malebog er der ingen tomme sider længere. Hun maler tit sammen med Bedstefar, så maler de på samme papir med hver sin pensel. I dag vil de male historien om den røde krokodille i de grønne støvler. Den krokodille som nok er den mindste af krokodillerne, men også den farligste. De digter sammen en historie om den røde krokodille, en prinsesse, der ligner Mille, og en syngende prins, der kommer sejlende for at gifte sig med den smukke prinsesse på slottet. Hver gang noget bliver for uhyggeligt, skynder de sig at male det over. Og som i alle gode eventyr får historien en lykkelig slutning, hvor Mille tegner et fint rødt hjerte. Heldigvis slutter fortællingen også godt for den farlige krokodille, hvis liv ellers ganske kortvarigt hang i en tynd tråd.

En meget sød historie om Mille og hendes Bedstefar, som kunne være foregået hjemme hos Louis Jensen selv. Lilian Brøggers illustrationer er klassiske med fuld fart på farverne, og de viser Mille og Bedstefars leg med vandfarver. Forfatter og illustrator har arbejdet sammen mange gange, bla. omkring Louis Jensens fortællinger med firkantede historier. 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Graphic
Lilian Brøgger
ISBN
978-87-02-28826-1
Antal sider
44

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer