Men størst af alt

Bog

Men størst af alt

Af (
2019
)

Anmeldelse

Men størst af alt af Kim Fupz Aakeson

23 dec.19

Kim Fupz Aakeson tør stille store spørgsmål og kan beskrive grimme følelser, så de føles legale. I denne bog om skabelsesberetningen er emnerne både misundelse, ondskab, kærlighed og godhed.

Om Helvede ved vi, at der er helvedes varmt. Ingen dernede har tøj på, hverken Fanden, Fandens Oldemor eller de andre djævle. Fanden er rasende over, at Gud har skabt alle de store ting, hvilket svider nede i Helvede, fordi han selv kun har fundet på nogle småting; tidsler, hvepse, modvind og andre besværligheder. Heldigvis er hans oldemor også både gal og ond, og nok også noget klogere end Fanden, så hun hjælper ham med at få menneskene til at føle sig ensomme og alene.

Så Fanden har opfundet ensomhed, som gør, at selv om mennesker står omgivet af andre, føler de sig alene. Han får desuden skabt splid og løgne i form af sladder og misundelse. Og vrede, grådighed, håbløshed, mindreværd, smålighed og mange andre onde følelser. Gud bliver endelig vækket af Ærkeenglen, og da han finder ud af, hvor slemt det står til på jorden, er han nødt til at gøre noget. Først vil han brænde det hele og starte på ny, men Ærkeenglen får ham på andre tanker. De skaber sammen varme, medfølelse, omsorg og, størst af alt, kærlighed.

Aakeson arbejder både med ondskab og kærlighed og alt midt imellem. Undertonen i teksten er meget humoristisk. Jeg morede mig særligt meget over, at hvepse er skabt i Helvede sammen med modvind. Cato Thau-Jensens lidt skæve, men også runde, streg understøtter fortællingen på bedste vis.

'Men størst af alt' er en genial bog at læse sammen med børn fra ca. 5 år, hvis man har lyst til meget overskueligt at fortælle om skabelsesberetningen. 

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
Graphic
Cato Thau-Jensen
ISBN
978-87-11-91547-9
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer