Bog

Målløs

Af (
2001
)

Anmeldelse

Målløs af Anita Goldman

13 feb.02

På forsiden af romanen står : "Stedfamilien. Mine børn, dine børn, vores børn. Kaos og karriere. Hvordan gik det?". ...Endnu et opgør med feministerne fra 70'erne som ville det hele, men glemte at tænke på konsekvenserne? - Jeg var ved at opgive bogen inden jeg fik den åbnet. Men heldigvis læste jeg den alligevel. Bogen skildrer hovedpersonerne Rita og Frida, to svenske kvinder og gamle veninder i fyrrerne, og deres familier.

Et stykke inde i romanen bliver man især grebet af portrætterne af de tre teenagere. En ung pige tager til sidst sit eget liv. Hverken hendes mor eller stedmor, Frida, kan nå hende efter faderens død. De unges forsøg på at finde en egen identitet og famlen sig frem i forhold til de voksne er beskrevet så man bliver fanget ind. Også forholdet til bedsteforældregenerationen tages op. Ritas mor kom til Sverige som ung på grund af jødeforfølgelserne. Gennem hendes og Ritas indre monologer fremgår det tydeligt hvordan generationerne taler forbi hinanden.

Bogen giver en god fremstilling af de konflikter mellem idealer og hverdagsrealiteter en moderne familie lever med. Stof til eftertanke, især for os der tilhører forældregenerationen.

Fremad, 2001 - 201 sider

Andreas Kommode - 13. februar 2002

Bogdetaljer

Forlag
Fremad
Faustnummer
23677598
ISBN
9788755723702
Antal sider
201

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer