Bog

Mads og Mikkel

Af (
2020
)

Anmeldelse

Mads og Mikkel

18 nov.20

En dejlig historie med et smukt budskab om, at ægte venskab kan trodse samfundets regler, og at man kan leve sammen trods forskelligheder.

Denne smukke billedbog er fuldstændig tro mod den elskede klassiske tegnefilm og kan derfor sagtens læses uden at have set filmen i forvejen. Historien om venskab rammer virkelig en i hjertet, men heldigvis er det lidt nemmere for denne her voksne at styre tårekanalerne ved højtlæsning i forhold til, når man ser filmen, og det er et stort plus.

For de uindviede er dette en stedsegrøn klassiker, der handler om ægte venskab på tværs af skel og forskelle. Historien handler om en lille fræk forældreløs ræveunge og en hundehvalp, der bliver gode venner; lykkeligt uvidende om, at det er meningen, de skal være ærkefjender. Som jagthund i lære hos den gamle hund King er det nemlig meningen, at Mads skal vokse op og hjælpe sin ejer Orla Olsen med at gå på jagt. Den lille Mikkel bliver beskyttet at Orlas nabo den rare Tante Tille, men de to venner vokser op og lærer gradvist om samfundets rigide normer og traditioner, der foreskriver, at hunde skal jage ræve og altså derfor ikke kan være venner. Omgivelserne prøver at skille det umage makkerpar ad, og venskabet bliver udsat for store udfordringer. Deres bånd bliver sat på prøve under dramatiske omstændigheder, men kærligheden og loyaliteten mellem de to venner trodser al modstand.

*Mads og Mikkel' indbyder til flere hyggelige stunder i selskab med børn fra 4 år, der kan få stor glæde af denne tidløse klassiker, hvis bare oplæseren giver sig god tid til højtlæsningen. Historien er nemlig relativ lang, så man kan med fordel dele historien over flere dage, lade nostalgien synke ned over sig og sammen med barnet nyde at fordybe sig i de smukke tegninger og i handlingen, der rammer en i hjertet hver gang.

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
Graphic
Disney Storybook Art Team
ISBN
978-87-11-91347-5
Antal sider
24

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer