Bog

Lystrejser

Af (
2010
)

Anmeldelse

Lystrejser af Nedjma

14 mar.11

Kom med på et kig bag burkaen hos de muslimske kvinder, og opdag hvilken hed og pulserende lyst der banker bag det ydmyge og underdanige ydre.

Da det unge ægtepar, Leila og Tarek, ikke kan gennemføre samlejet på deres bryllupsnat, mener beboerne i landsbyen, at der må være noget galt med Leila.

De finder snart frem til, at hun som barn blev ”beseglet”, dvs. hendes mor fik nedkaldt en besværgelse over datterens køn, som betød at hun ikke kunne ”åbnes” af en mand. For at redde familiens ære, tager tanten Zobida hende nu med ud på en rejse for at finde den troldkvinde der i sin tid nedkaldte besværgelsen. Leila skal ”åbnes” for sin ægtemand, ellers kan ægteskabet ikke gennemføres, hvilket vil betyde udstødelse fra samfundet for den unge kvinde.

Nu drager Zobida og Leila ud på en lang rejse, en ”lystrejse” eller dannelsesrejse, under dække af at skulle finde troldkvinden der beseglede hende, men i virkeligheden er det fordi Zobida vil lære den unge Leila om sexlivets vidunderligheder. Undervejs på rejsen indvies den unge Leila i lystens og seksualitetens verden, og alt beskrives ned til mindste detalje.

Som moderne, europæisk kvinde, lader man sig ikke ligefrem chokere over Barbara Cartlandske udtryk som ”hun lod sig penetrere af hans flammende sværd”, ejheller af den heftige brug af ordene pik og kusse, men det er nemt at forstå at sådan litteratur kan virke voldsomt anstødeligt i de muslimske lande.

Nedjma er pseudonym for en fransk-algerisk kvinde med muslimsk baggrund. Hendes identitet må ikke blive afsløret, da det kan få fatale konsekvenser for forfatterinden. Nedjma debuterede i 2009 med romanen ’Mandelen’, der også handler om lyst og sex hos muslimske kvinder. Nedjma har flere gange vist sig på tv, men hver gang har hun været tildækket fra top til tå.

Bogdetaljer

Forlag
Tiderne Skifter
Oversætter
Birgitte Blum
Faustnummer
28432011
Graphic
Michala Clante Bendixen
ISBN
9788779734012
Antal sider
263

Indgår i tema: Lummer litteratur

Lummer Litteratur

I anledning af 50-året for pornoens frigivelse zoomer vi ind på den erotiske litteratur, der pirrer lysten hos et sultent dansk publikum.

09 maj.19
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer