Bog

Lovord : 10 advokater i 100 års Danmarkshistorie

Af (
2019
)

Anmeldelse

Lovord - 10 advokater i 100 års Danmarkshistorie af Bo Lidegaard

10 aug.19

Et 100-års jubilæumsskrift for Advokatsamfundet lyder ikke umiddelbart spændende, men hvis man sætter den rette mand til at beskrive de rette personer, bliver det vedkommende og interessant.

Bo Lidegaard har haft frie hænder og har valgt at fokusere på ti meget markante advokater gennem århundredet, seks afdøde og fire nulevende. For de afdødes vedkommende beskrives deres virke og særpræg, mens de fire nulevende er interviewet om markante faglige spørgsmål.

Det spænder vidt fra Otto Liebe (1860-1929), der fik ideen til grundlæggelsen af Advokatsamfundet, men mest er husket for den fatale uge under Påskekrisen i 1920, hvor han indvilgede i at være statsminister og nær havde kastet både land og monarki ud i stor krise. Over kunstsamleren og -mæcenen C. L. David, der grundlagde Davids Samling, og den konservative Mathilde Hauschild til de meget uortodokse personligheder Carl Madsen og Mogens Glistrup.

Af de nulevende er ikke mindst interviewet med højesteretspræsident Thomas Rørdam, der ganske udsædvanligt har en baggrund som kontroversiel forsvarsadvokat, interessant med hans skarpe syn på blandt andet forholdet mellem advokater og domstole, menneskerettigheder og internationale domstole.

Alle mine fordomme er gjort til skamme, og jeg er blevet vældig godt orienteret og oplyst under læsningen, og jeg kan på det varmeste anbefale dig at gøre ligeså.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
46556895
ISBN
9788702282832
Antal sider
227

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer