Lindormes land

Læs bogen højt for børn fra 7 år og glæd dig over, at der stadig skrives så vidunderlige historier.

Frida Nilsson er ikke bange for at skrive om store emner som død og ensomhed. 'Lindormes land' handler om kærlighed og loyalitet, men også om at savne at blive elsket og om, hvordan man næsten kan ødelægge sig selv for at beskytte dem, man elsker, mod verdens ondskab.

Eventyret tager sin begyndelse, da storebror Sem og lillebror Immer hentes af deres tante Tyra på det børnehjem, de har boet på, siden de mistede deres forældre. Tyra lever af at polere nysølv, og nu tror drengene, at de endelig skal være lykkelige. Men i stedet skal de arbejde fra morgen til aften med at polere sølv, og Sem får tæsk, hvis Tyra er utilfreds med noget.

Dagene føles endeløse med arbejde, sult og tæsk, men noget forandrer sig, den dag Tyra slår Immer. En handling som Sem havde forsvoret aldrig skulle ske, men som skete alligevel. Brødrene opsøges af den talende rotte Sodpels, som kommer fra "Undersiden". En verden med masser af skønhed og en dronning, der desperat ønsker sig et barn at elske. Drengene rejser efter Sodpels, og dronning Indra bliver så lykkelig, særligt for Immer. Dronning Indra viser sig dog at være en lindorm, et gammelt væsen, og alle tjenerne på borgen er dyr, som hun har forhekset. Efterhånden som tiden går, må Sem søge hjælp udefra for at kunne gennemskue, om der overhovedet findes ægte og dybfølt omsorg. Han finder ud af, at intet i verden er sort eller hvidt, og at vejen mod friheden kræver, at Sem ofrer dele af sin menneskelighed.

Det velfungerende sprog, fortællingen om de fattige børn i en skånselsløs verden og forekomsten af parallelverdner minder mig om ’Brødrene Løvehjerte’, ’Mio min Mio’ og ’Ronja Røverdatter’. Disse romaner hylder også naturen og de gode værdier. Astrid Lindgren skrev for børn om både død og ensomhed, og det gør Frida Nilsson også. 

Beskrivelserne af både indre og ydre begivenheder skåner ikke læseren, men forfatteren har forinden overbevist os om, at børnene er i stand til at løse de problemer, de stilles overfor. Denne tillid til børnene og troen på deres evner betyder, at der ikke holdes igen i historien, og det gør, at man tror på det, man læser, trods magi og talende dyr, fordi man aldrig er helt overbevist om, at det ender godt. Desuden er det indre liv hos de forskellige karakterer så levende beskrevet og afspejler den evige splittelse, der raser i mange. Alexander Janssons skønne illustrationer understreger eventyret.