Bog

Liftet

Af (
2014
)

Anmeldelse

9 piger - liftet af Bjørn Rasmussen og Rikke Villadsen

03 dec.18

Meget vellykket og barsk grafisk roman viser mørket i mennesket. 

Den korte grafiske roman ’9 piger – Liftet’ viser den grumme og triste historie om en lille pige og en stor chauffør. Ude på landet løber den lille pige rundt og leger. Da hun kommer op til den store vej, er der en lastbil, der holder ind til siden, og chaufføren tilbyder hende et lift.

Chaufføren har en kold cola, som han giver hende, og han opfordrer hende til at drikke det hele. Han snakker med hende og prøver at få hende til at fortælle, hvad hun laver, men hun svarer blot, at hun skal nordpå. Han taler højt om, at ’hun ikke aner hvor mange svin der findes derude’. Hun undrer sig over ordet ’svin’? Han rører ved hendes knæ og truer hende ved næsten at lade hende falde ud af bilen, så han efterfølgende skal trøste hende. Chaufføren siger til hende, at hun bør tisse, men hun skal ikke. Han opfordrer hende til at drikke en cola mere og overtaler hende derefter til at tisse i sin kaffekop.

Efterhånden udvikler den store chauffør sig mere og mere bizart. Selv hans fysiske fremtoning udvikler sig, så han mere og mere ligner et af de svin, han ophidset talte om tidligere i samtalen, samtidig er han, set med voksne øjne, et ynkeligt menneske. Det er meget stærkt lavet.

’9 piger – Liftet’ er en alternativ dansk tegneserie, og sådanne er jeg stor fan af. Rikke Villadsen har virkeligt skabt en mørk og foruroligende stemning med sine flotte blyantstegninger. Bjørn Rasmussens tekst er kort og fyldt med ”tomme pladser”, der bare venter på at blive udfyldt af en opmærksom læser. Det er et svært emne, som bakkes op af de naivistiske og uhyggelige illustrationer. En meget modig tegneserie, der vækker en masse følelser i den voksne læser. Jeg kan ret godt lide både idé, tekst og tegninger og finder det befriende, at dette tabu løftes ind i en tegneseriekontekst. Fedt!

Bogdetaljer

Forlag
Gladiator
Faustnummer
51444930
ISBN
9788793128118
Antal sider
61

Læs også

Tema

Tegneserier og graphic novels

Vi belyser mangfoldigheden inde for tegneserier og graphic novels og sætter gennem en række anmeldelser, analyser og artikler ord på, hvad de flotte grafiske udgivelser kan.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer