Bog

Kvinder og Kujoner

Af (
2016
)

Anmeldelse

Kvinder og Kujoner af Mathilde Anhøj

31 okt.16

En semiteoretisk gennemgang af nogle af popkulturens største tv-serier for kvinder, men mest af alt en personlig beretning om kvindelige forbilleder.

Bogen sætter mærkelige, svagelige Disney-prinsesser over for forestillingen om 'strong independent women' og blander det hele sammen med Mathilde Anhøjs personlige beretning om hvordan, hun har brugt de fiktive kvinder som forbilleder i sit eget liv. Det er fungerer mere eller mindre vellykket. Mathilde Anhøj går vældig seriøst til værks, når hun tager fat på såvel Disney-prinsesser som de sidste tyve års mest populære og betydningsfulde tv serier som 'Sex and the City' og den nyere hitserie 'Girls'. Med analytiske redskaber af forskellig karakter påpeger forfatteren, hvordan disse fiktive universer påvirker virkelighedens kvinder og kvindesyn. 

Det er tydeligt, at forfatteren gerne vil have, at vi kvinder er lidt mere kritiske i forhold til disse karakterer, og hun anskuer fiktionens kvindebilleder og heltinder, som passive kvinder, der går rundt og forsøger ikke at kede sig, indtil prinsen på den hvide hest dukker op og kan flytte deres liv videre. Men hvis ikke Disney-prinsesserne og Carrie Bradshaw kan være rollemodellerne, hvem skal vi så spejle os i? Det er noget af det, bogen undersøger.

’Kvinder og Kujoner’ er en meget personlig bog, hvor forfatteren i høj grad bruger sit eget liv i sin analyse af, hvordan samfundet, og ikke mindst kvinder, påvirkes af de kvindebilleder som portrætteres i fiktionens verden. Som udgangspunktet er bogen meget relevant med sit rigtig fine budskab, der skriver sig fuldstændig ind i tidens 'brinkmannske' tendenser. Dog placerer bogen sig midt i mellem en akademisk/teoretisk position og en selvudviklingsbog, og denne placering forstyrrer læsningen en smule. Til gengæld mimer sproget de udvalgte seriers skarpe og direkte tone og er både humoristisk, analytisk skarpt og velovervejet, hvilket gør bogen interessant at læse. Går man ind på bogens præmis med de personlige beretninger i fokus, fungerer den rigtig fint, og er især sjov at beskæftige sig med, når man selv kender de omtalte tv-serier og Disney film lidt for godt.

Bogdetaljer

Forlag
Tiderne skifter
Faustnummer
52629454
ISBN
9788779737891
Antal sider
216

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer