Bog

Jeg skal huske dig

Af (
2013
)

Anmeldelse

Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurdardottir

01 maj.13

Isnende uhygge kryber over siderne på denne nervepirrende gyser med effektive cliffhangere.

Katrin har modvilligt sammen med sin mand og en veninde købt et hus på det gamle fiskeleje Hesteyri. Der er store planer med huset, men først skal det sættes i stand. De bosætter sig på øen, der er mennesketom, for at påbegynde arbejdet. Den eneste vej til øen er med båd, og den vender først tilbage om en uge. Men måske er de alligevel ikke alene på øen.

Samtidig er psykologen Freyr blevet kaldt ud til en børnehave, som er blevet udsat for omfattende hærværk. Tilfældigheder bringer ham på sporet af en anden sag om hærværk, der har foruroligende ligheder med denne, og han bliver også involveret i en kvindes selvmord. En kvinde, der tilsyneladende har haft en uhyggelig interesse i hans søn, som forsvandt sporløst for flere år siden.

Den islandske forfatter fører med stilsikker hånd læserne mellem de to historier. Fra den kolde, ensomme ø, hvor istandsættelsen af huset langsomt smuldrer, mens mærkelige begivenheder bliver ved med at ske til Freyr, som kæmper for at bringe mening i to sager om hærværk, der er skilt af en menneskealder, selvmordet, der afslører flere og ildevarslende dødsfald samt sønnens gådefulde forsvinden.

’Jeg skal huske dig’ er en skræmmende historie, hvor uhyggen bygger sig op, og hvor der hele tiden bliver føjet flere foruroligende elementer til. Jeg slugte romanen i min jagt på at få forklaringen på, hvordan alle disse hændelser kunne have en sammenhæng - og for at se, om hovedpersonerne slap fra historien med livet i behold.

En sikker vinder, hvis man ønsker at tilbringe en uhyggelig weekend på sofaen.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Charlotte Jørgensen
Faustnummer
29864586
ISBN
9788711380642
Antal sider
363

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer