Bog

Jeg har elsket

Af (
2002
)

Anmeldelse

Jeg har elsket af Anna Gavalda

01 jun.05

Kærlighedsroman - Chloe forlades pludselig af sin mand, og svigerfar tager sig af hende. Det får svigerfar til at fortælle Cloe historien om sit livs kærlighed.

Da Chloe forlades af sin mand til fordel for en anden kvinde, tager svigerfar over. Han tager Chloe og børnene med i sommerhuset på landet. Her passer han hende og tager sig af børnene, som aldrig før. Den mand, som aldrig har lavet mad eller passet børn, er pludselig den, som tager over, når Chloe bryder sammen.

I de sene nattetimer, hvor Chloe og svigerfar taler sammen om barndommen, om kærligheden og livet i det hele taget, kommer de to tættere på hinanden. Så tæt, at svigerfar fortæller om sit livs kærlighed, Mathilde.

Det var en kærlighed, som var levet i det skjulte, da svigerfar var gift og havde halvstore børn. Han forelskede sig i en yngre kvinde, da han var i fyrrerne, og de to indledte en affære. Da han ikke ville forlade kone og børn, sagde Mathilde stop.

Siden den dag blev svigerfar indelukket og indesluttet. En tavs mand, som begravede sig endnu mere i arbejdet.

Ind over fortællingen om svigerfars kærlighed, hører vi også historien om Chloe og hendes mand.

Dette er en lille dejlig fortælling om kærlighed og det at miste den, hvis man ikke vil give noget til gengæld for, hvad man får. En fin lille roman og letlæst.

Dette er forfatterens første roman. Anna Gavalda er født i 1970 i Frankrig og har forinden udgivet novellesamlingen ”Jeg ville ønske, der var en der ventede på mig et eller andet sted…” (2002)

Hendes store verdensgennembrud kom dog med romanen ”Bare sammen” (2004).

Oversat fra fransk af Tine Byrckel, Forlaget Per Kofod, 2002. 139 sider

Bogdetaljer

Forlag
Per Kofod
Faustnummer
24304086
ISBN
9788790724580
Antal sider
139

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer