Bog

Ind imellem Anna

Af (
2008
)

Anmeldelse

Ind imellem Anna af Klaus L. Friis

10 nov.08

En bog om kærlighed, svigt, jalousi, lettere sindssyge og i høj grad om hævnfølelse.

Anna er hovedpersonen i Klaus L. Friis’ nye roman om en ung kvinde som har ladet sig forblænde af en mand. Ikke noget unormalt i det. Det unormale er at hun ønsker at såre ham efter han har forladt hende. Hun er fuldstændig opslugt af dette ønske og lukker alt andet ude.
Hun vikler sig selv ind i halvpsykopatiske hævngerninger, der involverer flere andre i yderkredsen af hendes bekendtskabskreds.

Undervejs i bogen viser det sig at ekskæresten Simon er helt igennem egoistisk og beregnende.
Anna har i lang tid fortiet en masse hændelser, og i løbet af bogen dukker disse op til overfladen, og Anna bliver nødt til at få talt med flere personer fra hendes fortid.
Over for Anna bor Sebastian. De to holder øje med hinanden gennem vinduerne. Sebastian giver Anna tryghed og ro til at være der i livet hvor hun er. Han bliver hendes faste holdepunkt.

I løbet af bogen får Anna klarsyn selvom det tager lang tid og mange voldsomme følelsesudbrud. Jeg sad med en følelse af lyst til at ruske hende, få hende til at indse at hun ikke kan få Simon tilbage, og at hun må tage sig sammen.

Mødet mellem Sebastian og Anna er meget smukt, og man må tage hatten af for Sebastians tålmodighed og væremåde. Den giver Anna rum og ro til at komme videre og erkende hvad der er sket i hendes liv.

Ved læsningen kan man næsten mærke Annas smerte ud i savn, ensomhed, kærlighed, sandheder osv. Forfatteren er uddannet psykolog, og skriver på bogens slip at den er blevet til ud fra samtaler med patienter.

Den er let læst, man bliver fanget, og vil vide om Anna dog ikke besinder sig!

Bogdetaljer

Forlag
Siesta
Faustnummer
27458203
ISBN
9788791822827
Antal sider
224

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer