Bog

Iltgæld : fortællinger og tegninger fra cykelsportens veje

Af (
2020
)

Anmeldelse

Iltgæld : fortællinger og tegninger fra cykelsportens veje

30 aug.20

I ord og tegninger fortælles om den professionelle cykelsport og menneskene omkring den. Guf for den inkarnerede sofacyklist.

Brian Nygaard, der står for bogens tekstdel, har beskæftiget sig med cykelsport i en årrække som kommentator, journalist, sportsdirektør med mere. Erik A. Frandsen står for de mange tegninger, der smykker udgivelsen.

De mange fortællinger er dels om endagsklassikerne, men også især om de to store rundture, Giro d’Italia og Tour de France, med en lille afstikker til den spanske Vuelta. Her er tale om vurderinger før og under løbene, refleksioner efter og portrætter af nogle af atleterne. Under det hele løber en meget tydelig fascination af cykelsporten uden at forbigå de problemer, der har knyttet sig til den.

Nygaard skiver med meget stor indsigt, og han forstår at formidle sin betagelse videre til os læsere, så selv om artiklerne i sagens natur handler om løb, der er kørt, er jeg sikker på, jeg vil se de kommende med nye briller og fokus på nye detaljer.

Jeg har set en avisanmeldelse, der fokuserede på, at det ikke er spændende at læse om overståede løb. Her er jeg dybt uenig, da jeg mener, stort set alle artiklerne er almene og rækker ud over øjeblikket.

Erik A. Frandsens mange tegninger er farverige og forstår at gribe øjeblikke af cykelsportens charme og drama.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
48190774
ISBN
9788702292183
Antal sider
273

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer