I smittens tid : vidnesbyrd fra pandemiens frontlinje

Det er barske tider, temperamenter kan let komme i kog. I sådanne tider kan det være godt med kølig matematik, det leverer Giordano til UG med sprit og maske.

I filmatiseringen af den skrupskøre roman ’Blafferens guide til galaksen’ udtaler karakteren Slartibartfast på et tidspunkt, at han til en hver tid hellere vil være lykkelig end at have ret. Det er en meget indsigtsfuld sætning for pessimister, men den ville også være fint anvendelig for realister og fysikere som Paolo Giordano, der i slutningen af februar 2020 satte sig ned og skrev sit vidnesbyrd fra det COVID-ramte Italien.

'I smittens tid' er ikke just opmuntrende læsning her næsten et år efter sin udgivelse. I 2020, da den udkom på dansk umiddelbart efter sin Italienske lancering, smagte den mest af manifest. Nu har den fået en eftersmag af profeti, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på denne anmelder. For de matematisk begrundede sortsyn omkring smittetal og udvikling har holdt uhyggeligt meget stik.

Den lille bog kan måske have en pletvis bismag af privilegie for visse læsere. Jeg forestiller mig eksempelvis at man godt kunne skære lidt tænder som minkfarmer eller ansat i turistbranchen, når Giordano skriver, at der ikke er en eneste af hans aflyste aftaler, der ikke kan tåle at blive slettet fra kalenderen i den større sags tjeneste. Mon han havde sagt det lige så kategorisk, hvis han var hotelejer eller frisør?

Det kan også forekomme lidt vildt, når han trækker tråde fra Gorillaers mangel på føde og til det spøgelse, der har lagt frisørforretninger øde i Nykøbing. Som om han bare er en økologisk ekstrem opportunist, der prøver at høste sin sags gevinster i krisens kølvand. Men han underbygger sine pointer på en overbevisende måde. Han har et godt blik for de mange frustrationer og følelser, vi alle sammen ligger under for i en kaotisk verden, der er så viklet ind i sig selv, som virussens hastige spredning også er et bevis for.

Desværre har Giordano i det forløbne år haft ret i sine forudsigelser og betragtninger. Af samme årsag bør vi tage hans tekst alvorligt, men vi bør også bemærke at fremtiden stadig indeholder et lille håb for den lykkelige fejltagelse. Den er stadig statistisk mulig.