Bog

I den korte ende af Sonnenallee

Af (
2000
)

Anmeldelse

I den korte ende af Sonnenallee af Thomas Brussig

02 jun.04
Skribent

Humoristisk og mildt ironisk beretning om livet og hverdagen i den ende af Sonnenallee, som kom til at ligge på østsiden af muren i Berlin, fortalt af den unge Micha.

Ja, her har vi en underfundig og bittersød roman fra Berlin. Det østtyske Berlin, hvor hovedpersonen Micha og hans venner kæmper for at opnå bare en lille del af det forjættede vestlige Berlins goder. Historiens blinde tilfælde, som gjorde at lige netop DERES ende af Sonnenallé havnede på den forkerte side af den mur, som adskiller dem fra en masse attråværdige ting – Rolling Stones plader , lækre biler og motorcykler, tages med den flegmatiske holdning, der gør, at man kan overleve.

Samme mur er også skyld i, at kærestebrevet fra den skønne Miriam flagrer ind i Ingenmandsland, som Micha udfolder store anstrengelser for at generobre – brevet altså. Den kærlighedshistorie er bare rørende og uforudsigelig.

I beskrivelsen af den verden omkring familien Kuppisch, hvor Stasi er en evigt tilstedeværende faktor, får man et spændende billede af en hverdag, hvor alt er en kamp for at opnå den rigtige uddannelse, det rigtige tøj; og vi får fine beskrivelser af de mange krumspring, det medfører, f.eks. moderens anstrengelser over for naboerne for at opnå, at Micha kommer på det rigtige gymnasium – hvilket han i øvrigt slet ikke er interesseret i, onklen fra Vesten og hans skræk for asbest, der giver kræft o.s.v.

Det er en lille perle af roman, hvor man med et smil følger genvordighederne, og hvor bogens slutsentens ”Lykkelige mennesker har dårlig hukommelse og rige minder” opsummerer personernes liv.

Analyse

Brussig, Thomas - I den korte ende af Sonnenallee

Det er historiens store vingeslag og en anekdote fra slutningen af anden verdenskrig, der er startpunktet for romanen. Vi er med ved Postdamkonferencen, hvor vinderne af anden verdenskrig forhandler om hvordan de deler Berlin, den tidligere tyske hovedstad, imellem sig. I denne anekdote indgår Churchills berømte cigar, som en medvirkende faktor til at det bliver den korte ende af Sonnenallee, der kommer til at ligge i Østberlin.

Familien Kuppish
Det er den korte ende af Sonnenalle som danner rammen om Thomas Brussigs roman. Men det er den ”lille” historie vi følger. Livet blandt den almindelige Østberliner i 1980’erne, lige før murens fald. Hovedpersonen i romanen er den unge Micha Kuppish, men vi følger også hans familie, vennerne Krølle, Brille og Mario som bliver kæreste med Eksistentialisten, og sidst men ikke mindst den underskønne Miriam. Hun er Sonnenallee’s smukkeste pige og ganske uopnåelig. Udsigten fra familien Kuppishs lille lejlighed er til muren og vagtpatruljerne i ingenmandsland. Livet i den korte ende er fyldt med paradokser, drømme om vesten og ønsket om at eje et eksemplar af Rolling Stones albummet 'Exile on Mainstreet'.

Romanen er flettet sammen af mange små historier, der med humor skildrer livet bag jerntæppet. Der er Michas onkel fra vesten, som hver gang han kommer på besøg smugler slik og kage over grænsen, selv om det er fuldt lovligt at have det med til den anden side. Vi møder Sheiken af Berlin og følger fru Kuppishs forvandling, da hun prøver at skifte udseende for at komme til at ligne Helene Rumpels. Endelig løber Michas håbløse forelskelse i Miriam gennem historien som en rød tråd.

Osten 
Romanen er en skildring af det kammeratskab, der opstår mellem beboerne i Sonnenallee, og den særlige kontakt der opstår mellem mennesker, der lever under et diktatur. Det er billedet af det lille fællesskab sat op mod illusionen om det store fællesskab i den socialistiske mønster-stat DDR.

Flere ser Thomas Brussigs roman som en forskønnelse af livet i øst. Et udtryk for ostalgi, den særlige DDR nostalgi der er dukket om efter murens fald, og som har fået en hvis kultstatus især mellem de unge tyskere. Interessen for hverdagslivet og de særlige varer der var et symbol på livet i det gamle øst. Der er i dag firmaer der har genoptaget produktionen af tidligere DDR produkter. I 2003 fik ostalgien endnu et skub med den prisbelønnede film 'Goodbye Lenin'.

Tysk humor?
Ja, livet i Sonnenalle er beskrevet med både humor og ironi. Romanen er en del af den tyske tradition, hvor romanens hovedperson lever på samfundets laveste sociale trin, og herfra oplever den store politiske verden som absurd. Personskildringen af personerne fra vesten er karikaturer og det samme er DDR-borgerne. Som for eksempel gadens politibetjent, grænsevagterne og Michas politisk korrekte lærerinde. Hele romanen er et system af karikaturer og forvrængninger.

Det er en komedie, men som det ofte er med de bedste komedier er baggrunden for den ganske alvorlig. Den sætter tanker i gang, og må få læserne til at tænke over hvordan det var og er at leve under diktatur, og hvilke besynderlige og bizarre udslag det kan give. Som for eksempel da grønthandleren bliver omdannet til en butik af luksusvarer, så de besøgende fra vest kan se, at man intet mangler i DDR.

Regimet føler sig dog tvunget til at ændre beslutningen, da der konstant er lange køer foran butikken, og det er jo heller ikke det billede den socialistiske folkerepublik ønsker. Enden bliver at grønthandleren ender med at sælge østtyske flag og andre DDR effekter, som vestturisterne køber som souvenirs. Thomas Brussig leverer kritikken af det tidligere DDR med en underdrejet humor og varme. Han skildrer sine personer med et glimt i øjet, stor kærlighed og solidaritet.

Skrevet af cand. mag. Helle Laursen

27 jan.01

Bogdetaljer

Forlag
Borgen
Oversætter
Henrik Andersen
Faustnummer
23139944
ISBN
9788721013592
Antal sider
140

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer