Hvorfor det?

Arvtageren til Spørge Jørgen er født. Resultatet er en inspirerende billedbog, der hylder børns instinktive nysgerrighed.

Et spørgelystent barn kommer i vrede og frustration til at slå et andet barn, og straks står der en voksen parat til at sige, at det må man sandelig ikke. Men hvorfor må man egentlig ikke det? Spørgsmålene myldrer frem, men hvis man forventer at finde svar, der kan genbruges, når man som forælder kommer til kort overfor sin egen lille Spørge Jørgen, bliver man grueligt skuffet.

Barnet i bogen spørger den ene voksne efter den anden helt op til kongen, og de fleste af dem ender med at måtte give op med ordene: ”Sådan er det bare”. Et utilfredsstillende svar, som det kritiske og vedholdende barn heldigvis ikke accepterer men udfordrer med flere spørgsmål om alt fra dinosaurernes uddøen til, hvorfor ørevoks smager dårligt. Den aktive barnehjerne finder hele tiden på nye spørgsmål, og det er lige, som det skal være.

Bogen hylder den barnlige nysgerrighed og minder os voksne om hvor vigtigt, det er at stille kritiske spørgsmål og ikke bare acceptere et la la-svar. Bogen gør det på en sjov måde ved at vise at selv statsministeren og kongen ikke kan svare konkret på de store spørgsmål – måske fordi de er umulige at svare fyldestgørende på? Måske fordi vi hver især må beslutte, hvad det er at være et godt menneske, og ikke mindst om det er vigtigt at være et godt menneske. Heldigvis kan man ikke google sig til svarene på alting.

Børn stiller mange spørgsmål, og det kan føles som et stort ansvar at skulle prøve at svare på dem. Måske kan man snakke sig nærmere på nogle af svarene ved at stille flere spørgsmål sammen og samtidig lære sit barn noget om, hvordan man er menneske i et samfund, hvor der skal være plads til mange forskellige slags mennesker med forskellige meninger. Det handler om demokrati, og her er evnen til at stille spørgsmål vigtig, også selvom man tror, man kender svaret.

Kaia Dahle Nyhus har lavet en skøn billedbog, der vil begejstre, hvis man kan lide at snakke med sit barn om vigtige spørgsmål. Jeg er glad for, at barnet i bogen bliver ved med at spørge og holder fast, selv når de kloge voksne må give op eller er affærdigende. Bogen ender med at karma (eller også bare en knytnæve) rammer barnet, der slog i første omgang, og sådan kan det gå, når ordene kommer til kort. Men så begynder spørgsmålene heldigvis igen.