Hvis bare

Tainted love. Ida og Arnold knalder, skåler og drikker sig mod afgrunden af deres destruktive forhold i Vigdis Hjorths vilde roman fra 2001, der nu findes på dansk.

Småbørnsmoren og dramatikeren Ida Heier møder den ældre teateranmelder og Brecht-ekspert Arnold Busk, som også er gift og har et barn. Sød musik opstår, og noget der minder om kærlighed og i hvert fald lidenskabelig besættelse, der forårsager skilsmisse, hærværk og kærlighedens død. Som i forfatterens andre romaner er ’Hvis bare’ proppet med intertekstualitet, særligt Bertolt Brecht og Tove Ditlevsen spiller en rolle, og en familiefejde er under optræk i Idas familie.

Familiefejden udfoldes i Hjorths senere roman Arv og miljø, som satte gang i en af Norges heftigste litteraturdebatter. Mange læste Hjorths beretning om en incestuøs familiehemmelighed som selvbiografisk, hvilket gav anledning til en offentlig familiefejde og en mediestorm om, hvor tæt litteraturen har lov at gå på virkeligheden. Det er også oplagt at læse forfatterens kærlighedsliv ind i denne historie, men lad os hoppe det over med Hjorts egne ord i forbindelse med hendes seneste udgivelse, den formidable Er mor død:
”Jeg tager altid udgangspunkt i noget, jeg synes er eksistentielt krævende eller et dilemma, som jeg står overfor, hvorefter jeg altid lader en romanperson udforske det.”

Netop det eksistentielle bringer mig frem til min vurdering. 'Hvis bare' er en vild og elegant roman, den er godt skrevet og flydende oversat, men det eksistentielle udgangspunkt er for mig at se ikke særligt interessant. Det bliver i hvert fald meget mere interessant senere i forfatterskabet.

Tilbage til Ida og Arnold. Navnet Ida betyder virksom, men bogens Ida er kun virksom i sit grænsesøgende forhold til Arnold. Her er hun til gengæld meget virksom. Hun gør alt for at få fingrene i ham og siden for at holde på ham, hvilket indebærer et hav af forhold til andre mænd for at vække hans jalousi, Arnold er notorisk utro, og et totalt manglende fokus på børnene, der parkeres på hotelværelser, når hun kan se sit snit til at møde sin Arnold.

Arnold betyder magt - og hvilken magt denne usympatiske og selvoptagede mandsling har over Ida. Som forholdet udvikler sig, vil Arnold ikke have, at Ida ser andre mennesker. Deres møder foregår altid i tosomhed, når de ikke udfordrer forholdet i en swinger-klub, og aldrig uden rigelige mængder af alkohol, siden også hærværk og vold, der kulminerer med, at Idas børn ringer til politiet.

Således bevæger kærligheden mellem de to dramatikere sig i en dysfunktionel retning, og man kan spørge sig selv, om den nogensinde har været der, eller de begge næres mest af dramaet og besættelsen:

”Det er vildskab og passion som i verdenslitteraturen. Det er den utæmmede lidenskab, de har læst om, drømmen om total forening, besættelsen, der er skrevet så meget om, de erfarer, som også bringer skrækken og gruen med sig, en slags død”.

”Skål for en gangs skyld”, siger parret ofte til hinanden, mens de tomme flasker bliver flere og flere, og forholdet bevæger sig mod afgrunden, hvor de bogstaveligt talt pisser på hinanden.

'Hvis bare' er en ond og intens fortælling om en besættende og vanvittig kærlighed, som også er et velkendt tema hos forfatteren, der ikke nærer mange illusioner om livslange forhold. Det er ikke altid yndigt at følges ad, og denne roman glimrer ved sine usympatiske og upålidelige hovedpersoner og de intense beskrivelser af deres selvoptagede og selvskadende eskapader.