Bog

Hvad nu hvis - russerne på månen!

Af (
2019
)

Anmeldelse

Hvad nu hvis - russerne på månen! af Fred Duval & Jean-Pierre Pécau

20 maj.19

Hvad nu hvis den første mand på månen var en kosmonaut? Actionfyldt og underholdende tegneserie, der vender op og ned på månelandingen.

Hvad nu hvis russerne slog amerikanerne i kapløbet om at få den første mand på månen? Det forestiller forfatterne sig i ’Russerne på månen!’, som er første oversatte bind af den franske serie ’Hvad nu hvis ...’.

Apollo 11 missionen mislykkes, og i stedet bliver det russerne, som først lander en mand (eller mere præcist en kvinde) på månen. Det får præsident Nixon til at sætte turbo på det amerikanske rumprogram, og indenfor ti år har både amerikanerne og russerne en fast base på månen.

Men spændingen stiger mellem de to supermagter på jorden, og snart bliver månen skueplads for et livsfarligt storpolitisk spil.

’Russerne på månen!’ er tegnet af franske Philippe Buchet, der bl.a. er kendt fra science fiction tegneserien ’Konvojen’. Tegnestilen er realistisk og med en dynamisk, nærmest filmisk brug af billedrammerne, hvor der veksles mellem oversigtsbilleder og close-up af detaljer. Det er effektivt og skaber et godt drive i fortællingen.

Selve historien er skrevet af Fred Duval og Jean-Pierre Pécau, som her tager en verdenshistorisk begivenhed og vender den på hovedet.

Det er altid spændende at forestille sig, hvordan verden ville se ud, hvis enkelte ting var anderledes, og der findes en hel subgenre kaldet Alternate History, der netop beskæftiger sig med den præmis. Det kan være meget tankevækkende at se på historien fra en alternativ vinkel, men her i ’Russerne på månen!’ er resultatet nu mere ovre i ren underholdning. Det klager jeg dog ikke over, for her er både action og humor og en lydefri billedside, der kun kan fornøje.

God underholdning er ikke at foragte, og det er netop, hvad ’Russerne på månen!’ er.

Bogdetaljer

Forlag
Forlaget Zoom
Oversætter
af Amalie Grubb Martinussen
Graphic
Philippe Buchet
ISBN
978-87-7021-028-7
Antal sider
56

Tema

Tema

Tegneserier og graphic novels

Vi belyser mangfoldigheden inde for tegneserier og graphic novels og sætter gennem en række anmeldelser, analyser og artikler ord på, hvad de flotte grafiske udgivelser kan.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer