Bog

Hvad - ?

Af (
2018
)

Anmeldelse

Hvad -? af Quentin Gréban

28 nov.19

Det kan være svært at beslutte sig for, hvad man skal være, når man bliver voksen. Selv små hundehvalpe skal tænke sig godt om.

I børnehaven spørger læreren børnene om, hvilken slags arbejde de helst vil have, når de bliver voksne. Hvilket job passer dem allerbedst?

Læreren spørger Julie som den første, men hun er lige i gang med at tegne, så hun kan ikke lige komme i tanke om et arbejde, som hun godt kunne tænke sig. Anton kan godt lide, at der er orden på tingene og vil derfor gerne være politibetjent. Lea elsker is, så hun ved helt bestemt. at hun vil køre rundt og sælge is, når hun bliver stor. Bodil elsker at flyve og vil helt sikkert være pilot, mens Mark, der sidder ved siden af, også elsker at flyve. Men han vil flyve selv, han vil være superhelt.

Da Julie har lyttet til alle kammeraterne, kan hun pludselig se, hvordan man kan finde ude af det. Hun siger: ”Min far siger at jeg er rigtig god til at stille irriterende spørgsmål så…. Jeg tror, jeg skal være børnehavelærer!”

Quentin Gréban er en belgisk forfatter og illustrator, der har udgivet en del børnebøger, der er oversat til flere sprog. Hans illustrationer er simpelthen så smukke i de fineste vandfarver, og han benytter sig ofte af dyr som ’sine mennesker’. I bogen ’Hvad…?’ er det forskellige hundehvalpe, han har gjort brug af, til at illustrere børnehavebørnene, hvilket tilfører historien et andet udtryk. De forskellige hunderacer er tegnet fuldstændig eminent, så bogens ret enkle tekst bliver løftet til et andet niveau. Hans farver og figurer er både levende, lyse, rene og dybe, og man er slet ikke i tvivl om, at der er tale om et menneske, der er kendt i hele verden for sine vidunderlige illustrationer.

Brug bogen til højtlæsning fra ca. 3 år, men også som en bog, man bare har liggende til at kigge i, hvis dagen er lidt grå.

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
Oversætter
Lena Lamberth
ISBN
978-87-7161-548-7
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer