Bog

Hollændergraven

Af (
2010
)

Anmeldelse

Hollændergraven af Monica Kristensen

06 apr.10

Om en hændelse, som ikke skulle være sket, helt oppe under Nordpolen

Igen markerer nordmændene sig på krimikortet. Her med polarforskeren Monica Kristensens meget spændende krimi fra Svalbard.

Ret så Agatha Christie-agtigt sættes det spændende handlingsforløb i gang med et selskab af krydstogtsturister, som insisterer på at blive sat i land ved en gravplads med døde hollandske hvalfangere. Turisterne insisterer på at gå i land på det uhyggelige sted og som ventet sker et voldsomt fund: I en grav dukker et afskåret hoved op.

Tillige kan en natlig observation af en snescooter med to personer, den ene uden hoved nok forstærke den isnende fornemmelse.

Et større opklaringsarbejde køres straks i gang hvor der hidkaldes forskellige politifolk sydfra, som deroppe kaldes sommerbetjente, gerningsstedsforskere. At få alle disse personer placeret og forklaret er noget omstændeligt og nedsætter spændingen ved opklaringen. Her beretter en forsker!

Først ved fundet af et hovedløst lig i en gletscher-sprække begynder konturerne af et overraskende forløb at tegne sig.

Naturen sætter dagsordenen for opklaringsarbejdet i et barskt klima hvor mennesker lever med sol hele døgnet om sommeren og med isnende kulde og farlige isbjørne.

Velskrevet, velgennemtænkt krimi om et skæbnesvangert hændelsesforløb på et af de koldeste steder i verden.

Bogdetaljer

Forlag
Sohn
Oversætter
Steen Sohn
Faustnummer
28168055
Graphic
Christine Clemmensen
ISBN
9788791959691
Antal sider
323

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer