Heksen fra Exmoor

Hystade eller bare super-egenrådig? Frieda er en rig, berømt, ekcentrisk historiker og forfatter. Hendes eneboer-tilværelse på Exmoor-heden bekymrer og ærgrer hendes voksne børn, som vil frelse hende. I stedet for påvirkes deres egne liv fatalt.

Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne

Hun skriver altså fabelagtigt, Margaret Drabble! Det gjorde hun i 70’erne og 80’erne, og det gør hun stadig i ’96 - hvor denne onde og skarpsindige ’hekse’bog udkom i England.

Og hun er stadig samfundskritisk, og hun har stadig et venstreorienteret perspektiv, når hun fortæller historien om Frieda Haxby Palmer, ”en gammel rationalist, et oplyst menneske og en utraditionel tænker”, der er taget i selvvalgt eksil i et stort forfaldent hus på kanten af en klippe ned til Bristol-Kanalen ”for at blive fri for tanker og fornuft.”

Ifølge Friedas 3 veluddannede voksne børn og svigerbørn er hun blevet skør, utilregnelig: hun begynder at ryge, hun begynder at gå i operaen og at spille, endog! Hun indleder en hasarderet jagt på kunst; fører sag mod skattevæsenet; måske sniffer hun også kokain? Hvad bli’r det næste: biavl, cykling? og hvad med deres retmæssige arv? Og så skriver hun historiske romaner og ødelægger totalt sit renommé som historiker, hun, der var social analytiker, klog, vis og fremsynet.

Men hun har såmænd bare fået nok og forlader det giftige Londonliv for at leve i total isolation i fugt og skidt og møg i det, én af hendes døtre kalder en ”stor, gotisk fejltagelse, beliggende uden for enhver tænkelig postrute.” Og her udviser hun en ekstrem mangel på gæstfrihed, skriver på sine erindringer og fortidsknuder - et ønske om hævn eller for at frelse sig selv? - og udfærdiger sit testamente på en måde, som hun véd vil oprøre familien.

En dag forsvinder hun sporløst, og nu skal familien over for myndighederne prøve at forklare hendes behov for ensomhed … Situationen og spekulationerne over, om hun har begået selvmord, er rejst, myrdet? får efterhånden alle familiens medlemmer til at krakelere.

Jeg har svært ved at modstå Drables forfatter-manipulator-rolle, hvor hun først åbenlyst udsætter sine personer for traumer og afgørende påvirkninger, og derefter med kritisk, intellektuel og analyserende distance kommenterer konsekvenserne.

Frieda gi’r mindelser om Mary Wesleys fandenivoldske ældre kvinder og om Fay Weldons hun-djævle, men jeg må indrømme, at jeg trods min begjestring godt ville bytte lidt af Margaret Drabbles kynisme ud med en god omgang Weldon-humor!

Oversat fra engelsk af Jytte Kohlschen efter 'The witch of Exmoor '. Cicero, 2001.  222 sider

Lån bogen på