Bog

Grisha - pigen og mørkningen

Af (
2015
)

Anmeldelse

Grisha - pigen og mørkningen af Leigh Bardugo

01 apr.16

Fremragende eksempel på en veludført fantasyroman for unge. En spændende verden spækket med magi, onde kræfter og ikke mindst altovervindende kærlighed.

’Pigen og mørkningen’ er første del i Grisha-trilogien, som introducerer et stærkt fantasyunivers med russisk klingende navne. En sikker start på det der kun kan blive en fantastisk fortælling om den forældreløse pige Alina Starkov, hendes venskab og kærlighed til barndomsvennen Mal og det skæbnesvangre møde med Mørkningen – grishaernes magtfulde leder. Fra første side var jeg fanget ind i fortællingen om et land i krise. Sproget er let og flydende uden indviklede eller langtrukne forklaringer og beskrivelser, og vil uden tvivl appellere til de læsere som synes at George R. R. Martin eller J. R. R. Tolkien er for stor en mundfuld

Ravka er et bondesamfund adskilt fra magtens centrum Os Alta, som er befolket af de velstillede, millitæret og kongen. Alina Starkov er en pige som, trods det totalt seje navn, er fuld af tvivl om sig selv. Hun har altid været skrøbelig og svag, men under opvæksten har hun fundet sig en sand ven i Mal, et venskab som senere udvikler sig til en hemmelig forelskelse. Under den farefulde krydsning af Forkastningen, bevogtet af de menneskeædende Voltraer, opdager Alina en ukendt side af sig selv. Da Voltraerne angriber prammen bryder en hidtil uset magisk kraft fri af Alina og hun redder mange liv – også Mals. Opdagelsen af Alinas magi sætter skæbnesvangre begivenheder i gang, som på den hårde måde lærer hende at intet er, hvad det giver sig ud for at være.

’Pigen og mørkningen’ er ikke til at slippe når først man er begyndt, og med den slutning bliver det mere end svært at vente et helt år på det næste bind i serien.

Bogdetaljer

Secondary title
Grisha, nr. 1
Forlag
Alvilda
Oversætter
John Lysmand
Faustnummer
52173302
ISBN
9788771650501
Antal sider
349

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer