Bog

Gravslægt

Af (
2013
)

Anmeldelse

Gravslægt

09 okt.19

Bind fire binder alle løse ender fra de første tre bind sammen i Rødtnes serie, der underholder fra start til slut med fantasy og gys.

I bind tre blev hovedpersonen Davie taget til fange hos dødsbørnene, hvor han bruges som dobbeltgænger for sin fætter Devon, der er et dødsbarn. Dødsbørn er børn, som ikke kan røre ved andre mennesker uden handsker på, da deres berøring dræber. Man kan kende et dødsbarn ved det særlige mærke, de har i panden. De behandles helt forfærdeligt og spærres inde, fordi almindelige mennesker er bange for dem. Nu har dødsbørnene overtaget byen Zantora med Devon og hans højre hånd Malcolm i spidsen.

Byens indbyggere har i forsvar dannet en modstandsbevægelse mod dødsbørnene. Davie holdes fanget, men han overtaler Devon til at lade ham møde sine forældre. Davies far fortæller ham sagnet om Gravslægten, som måske kan hjælpe byens beboere mod dødsbørnene. Myten fortæller, at alle byens skeletter kan forvandles til en hær, der er immune overfor dødsbørnenes berøring. Det vil dog kræve at hundredvis af skeletter ofrer sig. Statshuset, hvor dødsbørnene holder til, brænder ned til grunden, og en del af dødsbørnene brænder ihjel, sammen med Davies forældre. Davie selv flygter, men bliver taget til fange af modstandsbevægelsen. Og de stoler overhovedet ikke på ham. Faktisk overvejer de at henrette ham.

Det er simpelthen underholdning i topklasse. Nicole Boyle Rødtnes har skrevet imponerende mange gode bøger, men denne serie er placeret helt i toppen. En serie der sætter Nicole Boyle Rødtnes i en position, som en af de bedste forfattere indenfor dansk fantasy. Hendes persongalleri er troværdigt, og underholdningen er i topklasse. Det er væsentlige emner hun bringer op med behandlingen af dødsbørneneog vores frygt for det fremmede. Serien er velegnet til børn fra ca. 12 år, men bestemt også til voksne fantasylæsere.

Bogdetaljer

Forlag
Facet
Faustnummer
29857016
ISBN
9788792879165
Antal sider
349

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer