Ghostman

Hårdkogt og blodig spændingsroman af debuterende amerikansk forfatter. Den drønspændende og udspekulerede handling giver et unikt billede af en verden af forbrydere og bankrøverier.

Ghostman, som vistnok i virkeligheden hedder Jack White, har været professionel bankrøver og forbryder i 20 år. Han er en mester i at få ting til at lykkes og besidder en enestående evne til at forklæde sig og forsvinde. Efter et mislykket kup i Kuala Lumpur for fem år siden har Ghostman været i ’bad standing’ hos gangsteren Marcus, som er en såkaldt masterminder, den der udtænker og planlægger de enkelte kup. Marcus står nu bag et totalt mislykket forsøg på at røve penge fra et casino i Atlantic City. Den ene af røverne er død, og den anden er godt nok sluppet væk med de røvede millioner, men han er hårdt såret. Pengene skulle Marcus have brugt i en narkotikahandel, og han beordrer nu Ghostman til at finde pengene, inden det er for sent. Ghostman tager til Atlantic City og begynder sine undersøgelser, men snart er han viklet ind i et dødsensfarligt spil, hvor både FBI og den berygtede narkogangster, Ulven, er indblandet.

Hobbs er en fortræffelig historiefortæller med et unikt indblik i den kriminelle verden, og han holder suverænt spændingen kørende ved stort set at lade hvert eneste kapitel slutte med en overraskelse – en cliffhanger. Spændingskurven får oven i købet yderligere hak opad, ved at den aktuelle historie i tilbageblik skildrer det katastrofale røveriforsøg i Kuala Lumpur.

Der er i det hele taget fuld fart over handlingen, og dette høje spændingsniveau er nok bogens helt store styrke. ’Ghostman’ foregår i et absolut maskulint miljø, og det afspejles da også i persongalleriet, selvom der dog optræder en yderst kompetent kvindelig FBI agent.

Hobbs’s skildring af en ukendt side af den vestlige civilisation med en flok mennesker, som helt igennem lever af og i forbrydelser, er helt igennem eminent og absolut troværdig, og så gør det knap så meget, at personskildringerne er noget klicheagtige og stereotype.

Det er nærliggende at sammenligne denne roman med f.eks. svenske Lapidus, men selvom ’Ghostman’ er mindst ligeså barsk og voldsom, så indeholder den altså ikke den samme grad af samfundsbeskrivelse og socialrealisme. I virkeligheden er der mest tale om ”røvere og soldater” om end i særdeles brutal forklædning, så underholdningen fejler ikke noget, og bogen anbefales hermed – nok mest til mænd. Flere bind skulle være på vej.