Bog

Frihedens dragt

Af (
2010
)

Anmeldelse

Frihedens dragt af Maria Helleberg

07 feb.10

Bind 16 i serien ’Slægten’ er nået til år 1771, hvor vi følger den unge Karen Danes liv.

Dramatisk tager romanen sin begyndelse, da den unge godsejerdatter Karen Dane’s føder et uægte barn. De nærmere omstændigheder får vi som læsere først opklaret senere i bogen, i stedet skrues tiden tilbage, og vi følger Karen Danes opvækst.

Faderen, Frederik Dane, er sjældent til stede på godset, han tilbringer størstedelen af sin tid i København, og selv da Daneborg brænder ned til grunden og moderen dør, vender han ikke tilbage før langt senere. Karen vokser op hos præsten med kammerpigen Maja ved sin side, og hun må stå for det meste af genopbygningen af Daneborg. Senere gifter hun sig med flotte og søde Paul Stolberg, som dog ikke er i stand til at føre et gods, og igen er det hende der må styre tingene.

Serien, ’Slægten’ følger den fiktive adelsslægt Danes liv, bygget op omkring historiske personer og begivenheder. Ideen er god, men ikke helt vellykket. Mange andre af Maria Hellebergs historiske romaner er langt bedre.

’Frihedens dragt’ var mit første møde med serien, og begyndelsen virkede lettere rodet, der hoppes frem og tilbage mellem årstal, og trods flere genlæsninger fik jeg ikke helt styr på logikken. Skildringen af Karens kærlighedsløse barndom og opvækst virker lettere overfladisk og formår desværre ikke at berøre mig som læser.

Først halvvejs gennem romanen begynder den at fænge lidt mere, måske fordi Danmarks historie træder mere i karakter, og dét er til gengæld interessant læsning. Landboreformerne, som ender med stavnsbåndets ophævelse, bøndernes frigørelse fra godsejerne.

Karen er ligesom sin far meget interesseret i at forbedre bøndernes liv, alligevel kommer forandringen lidt bag på hende. Udviklingen har konsekvenser på begge sider.

Alligevel er det ikke helt nok til at jeg som læser har lyst til at kaste sig over de andre bind i serien, men bøgerne skal nok find sin vej til andre læsere af historiske romaner.

Bogdetaljer

Secondary title
En del af serien Slægten, 16
Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
28170386
Graphic
Marlene Sherar, Imperiet
ISBN
9788711421611
Antal sider
256

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer