Bog

Fortjællinger fra blokken

Af (
2020
)

Anmeldelse

Fortjællinger fra blokken

17 nov.20

Fire humoristiske og karikerede historier om Pablo, Hassan, Ali og Musti fra satiregruppen Gigis, der også er kendt fra YouTube.

At stå ved sig selv er svært, især når man først lige er gået i gang med at finde ud af, hvem man er, og man forestiller sig, at andre har forventninger til en om noget andet.

I Gigis har Musti svært ved at være ærlig over for drengene, når han hellere vil lave matematik end hænge ud med drengene, der skal se gyserfilm. Men så tager de hævn. Den dårlige samvittighed hævner sig også på Ali, der bukker under for gruppepres i et forsøg på at være sej, og som lader det gå ud over sin mors dankort. Hassans forestillinger om Fatimas forventninger til ham kommer til at spænde ben for ham, og han kunne have fået alt - middag, regningen betalt og et kys - men i stedet indbyder han til skældud og må deale med sovsepletter og opvask.

I et lidt rigeligt klichéfyldt, men sjovt, ghettosprog - som selvfølgelig er en del af historiens pointe - gør fortællingerne fra blokken tykt grin med såvel fordomme som attituder, samtidig med at historierne taler til større børns proces med at finde og stå ved sig selv. Historien om Pablos pizza stritter lidt i forhold til de andre historier i sin overkarikerede form. Heldigvis er alle fire historier skægge, og Gigis stemmer et frisk pust i børnelitteraturen.

Gigis er et af de fantastiske eksempler på, hvordan børnelitteraturen i sin sædvanlige trykte form kan spille sammen med online kanaler som YouTube og kan fungere inden for forskellige udtryksformer som teater, musikvideoer, radiosatire m.m. Satiregruppen er særligt kendt for sine animerede tegnefilm på YouTube, deres musikvideoer og nu altså også denne bog.

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
Faustnummer
48888461
ISBN
9788711696583
Antal sider
89

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer