Fortællinger fra Ringen : tales from the Loop

Et sublimt dekoreret science fiction eventyr.

Dette er bogen bag den amerikanske tv-serie ’Tales from the Loop’. Historien er en slags alternativ historiefortælling eller en form for "what if- forestilling", der skaber en sær form for troværdighed, da man som læser ikke helt ved, hvad der er virkeligt . 

I 1954 blev der anlagt en kæmpe partikelaccelerator i Sverige, og i 1994 blev projektet officielt nedlagt. Projektet hed "Anlæg for Forskning i Højenergifysik", men blev kendt under navnet "Ringen". Simon Stålenhag giver os sin subjektive skildring af Ringens storhed og fald gennem sine forrygende smukke og fabulerende illustrationer med tilhørende erindringer og nostalgiske drømmerier.

'Fortællinger fra Ringen' er små fortællinger, der alle centrerer sig om følelser og handlinger, der knytter sig til Ringen. Der er en kort tekst om venskabet i barndommen med Olof og anekdoten om, da de fandt en besynderlig stor jernaksel på en mark. Mens de to drenge leger, bliver de uvenner og kommer endda op at slås. Da de sidder og puster ud, ender Olof med at fortælle, at hans far er deprimeret, og det løser det ved at gå hjem til Simon, hvor de spiller ’Sonic the Hedgehog’, og Olof lærer nogle snydetricks.

Læseren præsenteres for historien om blodbuddingen og de tre tårne, buetårnene, som kuglelynene danser omkring, robotter, også den lille robot med stof om hovedet,  et forholdsvist langt afsnit om magnetronflyvning, der ledsages af illustrationer og skitser af flyvende lokomotiver i bedste ’Tilbage til fremtiden-stil’, fortidsuhyrerne i skoven og de cybernetiske bisonsvin, en masse "War of the Worlds-fornemmelser", egne noter, tvillingerne der byttede krop og naturen, der slutteligt kræver området tilbage. Det er så smukt!

Jeg sad med en lignende fornemmelse efter at have læst Kate Atkinsons roman Liv efter liv, hvor jeg efterfølgende måtte slå forskellige historiske begivenheder op for at få større klarhed. Simon Stålenhag skaber en stemning af hygge tilsat science fiction, som jeg aldrig er stødt på før. Han maler sin læser ind i sin fantastiske verden af magisk realisme, og man ønsker at se mere af dette uforklarlige, eventyrlige, men også farlige univers. Han formår at indgyde en foruroligende rolighed trods billeder af en masse kendte elementer i vanvittige uforstående sammenhænge, som jeg inderligt ønsker at forstå. Og jeg giver ikke op…