Bog

Fiskerne

Af (
1975
)

Anmeldelse

Fiskerne af Hans Kirk

17 jul.14

En gruppe indremissionske vestkystfiskere slår sig ned blandt grundtvigianere ved Limfjorden. Et kultursammenstød fra 1900-tallets begyndelse – men aktuelt som aldrig før.

I min reol står Hans Kirks 'Fiskerne' i en næsten fyrre år gammel, slidt paperback. Den er blevet læst flere gange gennem årene og er en af mine yndlingsbøger. Derfor er det også ren fryd at genlæse bogen i den nye ultimative udgave i serien "Danske Klassikere": Godt boghåndværk, fint layout og velredigeret.

'Fiskerne' fortæller om en gruppe mennesker, der bryder op fra den barske vestkyst og flytter til mildere egne ved Limfjorden, hvor man bedre kan tjene til livets ophold. Det er hårdføre, nøjsomme folk, forankret i Indre Mission og troen på en streng Gud, synd og nåde. På den nye egn er alting lettere og blidere lige fra klimaet til Jesus. Her hersker grundtvigianismen, hvor det er helt acceptabelt med dans og verdslighed, bare man opfører sig ordentligt og svarer enhver sit. Det er alt for nemt, synes fiskerne og deres koner, og med Thomas Jensen som deres talsmand tager de fat på at udbrede den sande lære:

”Ejer De Menneskelighed?” spørger den grundtvigianske præst.
”Æ gør, hvad æ kan for at blive den kvit” … svarer Thomas Jensen … ”Æ mener, at det menneskelige er den onde Natur, som vi har faaet med Arvesynden.”

I vor tids sprogbrug har vi absolut at gøre med en flok fundamentalister.

Man kunne tro, at Hans Kirk som overbevist marxist ville skildre de indremissionske fiskere med sarkasme eller fordømmelse. Men det gør han ikke. Han fortæller om dem som levende, kæmpende, hæderlige småkårsfolk. De slider for udkommet, er trofaste i venskab og elsker deres børn ubetinget. Somme tider højere end Jesus.

Det må selv den nidkære Tea sande. Hun er ellers meget på vagt over for alle former for synd og løsagtighed, men hun bliver som en løvemor, da den nye indremissionske præst fordømmer hendes unge datter Tabita, som er blevet gravid udenfor ægteskab: ”De tænker mere paa Fordømmelse end paa kristen Kærlighed”, skænder Tea, så præsten må luske slukøret hjem og granske sin sjæl.

'Fiskerne' udkom i 1928 og er den første kollektivroman på dansk, det vil sige en roman, som ikke har én hovedperson men en gruppe mennesker. Den er siden trykt i mange udgaver, og med næsten 400.000 eksemplarer er det den mest solgte danske roman nogensinde. Den er da også produceret både som hørespil i radioen og som tv-serie.

Læst i dag har romanen ny aktualitet i sin skildring af sammenstødet mellem to befolkningsgrupper: Den ene gruppe er indvandret fra fjerne egne, er vant til at slide for føden, og religionen er det centrale i deres liv. De kommer til ny en egn med fed jord, stille fiskevande og en religion, der ikke betyder alverden. Netop fordi Hans Kirk skildrer begge grupper i al deres menneskelighed og ikke dømmer nogen, er det en fremragende roman.

Ole Ravn har stået for denne udgave og har gjort det glimrende med efterskrift, noter og ordforklaringer, så alle generationer kan være med.

Analyse

Kirk, Hans - Fiskerne

Hans Kirks klassiker er stadig aktuel med sin enestående beskrivelse af et fundamentalistisk fællesskab, hvor religiøs forpligtethed lever side om side med snæversynethed og fanatisme.

'Fiskerne' udkom i 1928 og var Hans Kirks debutroman og har siden været en af de mest læste danske romaner. 'Fiskerne' kan betragtes som en kollektivroman, idet bogen ikke har egentlige hovedpersoner, men fortæller om en hel gruppe og dens integration i et samfund under stærk udvikling. Romanen skildrer en flok troende vesterhavsfiskere, der i en søgen efter bedre kår udvandrer med deres familier til en egn omkring Limfjorden for at hellige sig missionen og fjordfiskeriet. Men det bliver snart klart for dem, at de går fra asken til ilden – helvedets ild, for på det nye sted er drifterne og ugudeligheden fremherskende, og selv præsten bifalder en knapt så streng og tilknappet religiøs levevis, som inkluderer dans, darwinisme og andre ungdommelige griller. De fem familier og gruppens eneste ungkarl begynder altså deres nye tilværelse i en art Sodoma og Gomorra, hvor familierne på forskellig vis testes på deres tro. Det er Indre Mission versus grundtvigianisme, hvor præmien er evig fortabelse eller gudsbenådet frelse.
Vendepunktet sker, da præsten fra det gamle sogn inviteres til at holde et vækkelsesmøde. Han forstår at hjælpe folk til frelsen, og herefter omvendes flere og flere småkårsfolk til den strenge kristendom, og alt tegner lysere for missionen.

Dette er den overordnede ramme, der tegnes. 32 kapitler der tilsammen giver et billede af fiskergruppen og dens forhold til sognets øvrige beboere, men som ikke indeholder noget altoverskyggende gennemgående handlingsforløb. Det er derimod de mange små begivenheder, som relaterer til det enkelte menneskes kamp, der tegner det fulde billede af romanen. For den egentlige historie i 'Fiskerne' handler om menneskene, deres tanker og handlinger, når de møder det fremmede og ukendte, og når håb og fortvivlelse blandes sammen. Romanen udstråler en fascination og en høj grad af loyalitet overfor fiskernes sammenhold og solidaritetsevne, som er ethvert samfund misundelsesværdigt, men samtidigt udtrykker den skepsis omkring fiskernes religiøse ydmyghed og forsagelse og om de menneskelige ofre, hver enkelt må bringe for at kunne leve i pagt med sin gud.

Den missionske religiøsitet er først og fremmest skildret som et netværk til opretholdelse af gensidig social kontrol, hvor alle følger med i hinandens med- og modgang, og hvor bibelfastheden frigør ansvaret for spørgsmål om egne moralske handlinger og indbyder til en tilværelse, der er kropsfornægtende og livsfjendsk. Meningen med livet er døden, for gennem døden kommer frelsen – eller fortabelsen – hvis kærligheden til Gud tilsidesættes for kærligheden til mennesker. Et gribende eksempel på dette er den dystre fortælling om Laust Sands kærlighedsforhold til steddatteren Adolfine, der om nogen kommer til at illustrere syndsbevidstheden og selvundertrykkelsen i dens yderste konsekvens – side om side med den jordiske kærlighed. Den fordømmelse fiskerne i forbindelse med disse begivenheder lægger for dagen viser, at gudsfrygtigheden vinder over det kristne næstekærlighedsprincip, de ellers burde være så fulde af. Romanen er altså spækket af en dobbelthed mellem fascination af det fællesskab, religionen giver, og den ensomhed, der følger efter, hvis man træder lidt ved siden af, for der findes ingen vej mellem frelse og fortabelse.

Fiskernes verden udgør et lukket samfund, som kun har ringe kontakt til omverdenen. Mens udviklingen er i fuld gang i verden, står fiskernes lille verden stille på grund af deres fordømmelse af og frygt for alt det ukendte. Primus motor for denne antiudvikling og konflikten mellem tro og grundtvigianisme er Tea Røn. En selvretfærdig kvinde for hvem fordømmelsen af ikke-hellige synes at være det vigtigste i livet. Hun er dermed indpisker af gruppens kollektive moral, men samtidigt den, der kredser mest om den syndsbelagte seksualitet. Hun belurer de unge i deres dans og fordømmer de sanselige kvinder, som lokker gode unge mænd i fordærv! Men sidst i romanen rammes hun selv af den fordømmelse, hun i overflod har ødslet ud over andre, idet datteren Tabita begår den største af alle synder: Hun bliver gravid med sin arbejdsløse og ikke-hellige! kæreste, inden de er gift. Men Tea har kun ondt af sig selv, og hvor de fleste andre viser sig forstående og forsonende overfor Tabita, udviser moderen stadig kun nidkærhed og fordømmelse. Træder man ved siden af kollektivet, træder man altså ud af det. Dette er prisen for fællesskabet, og romanen slutter derved i åben dialog med sin begyndelse: Hvor gruppen af mænd i starten står ved anløbsbroen og spejder efter, at kvinder og børn skal komme og fuldbyrde fællesskabet, er det i slutningen en enkelt kvinde, Tabita, der spejder efter en enkelt mand, hendes fremtid. Hvor fiskerne venter på, at kollektivet kan samles, træder Tabita ud af dette, mens de andre – kollektivet – meget sigende er i kirke.

De smukke og meget gribende menneskeskildringer er klart romanens stærkeste side og bidrager til at gøre den tidløs. For romanens budskaber om tro, religiøs uensartethed og de konflikter der skabes, når to forskellige verdensbilleder tvinges til at leve op og ned ad hinanden må siges at være højaktuelt i vor tids multikulturelle samfund. Også i dag ligger fordømmelsen og intolerancen lige for, men vi ser den ikke altid, før den rammer os med stor styrke. Som de missionske fiskere opfatter vi os selv som værende tolerante, åbne og oplyste mennesker, der orienterer sig via nutidens bibel, massemedierne. Vi tager ud i verden og gør os vore egne erfaringer, som vi derefter kan dømme menneskene ud fra, også når det gælder fjerntliggende samfund, hvis livsbetingelser, kulturer og værdier er ukendte, men som vi drager konklusioner om, strikket sammen af et 5-minutters indslag i TV-Avisen fredag aften.

Er dette så meget anderledes end fiskernes kristne overbevisning og fordømmelse af de ikke-hellige? Parløbet mellem intolerance, fanatisk snæversynethed og fællesskabsfølelse er stadig højaktuelt, og derfor er 'Fiskerne' på sin vis en international klassiker, fri af tid og rum – og dengang som nu – hamrende relevant.

Skrevet af cand. mag. Bettina Bjerg Iversen

29 jul.09

Bogdetaljer

Forlag
Borgen
Faustnummer
00960152
ISBN
9788702046861
Antal sider
282

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer