Bog

Fantasino-dino : kan man regne med dinosaurer?

Af (
2020
)

Anmeldelse

Fantasino-dino Kan man regne med dinosaurer?

15 mar.21

Bogen er, som Peggy Nilles tidligere myldre- og tællebøger, en vidunderlig eksplosion af farver og former.

I ’Fantasino- Kan man regne med dinosaurer’ skal man med på opdagelse i både Trias-, Jura- og Kridttiden, endog så langt tilbage som til Perm-tiden, der ligger før Triastiden, for at møde nogle af de mange forskellige dinosaurer, der levede dengang, og som har mange ligheder med dyr i dag, på trods af at nogle af de første dinosaurer i bogen levede for ca. 299 mio. år siden!

Bogen er opbygget, så man på hvert dobbeltopslag præsenteres for en tekst, der fortæller, at de forskellige dinosaurer møder andre dinosaurer. Meningen er, at man skal tælle antal dinosaurer, samt tælle deres samlede antal horn, ben ol. Det kræver en del koncentration, da hver side er en kaskade af farver og endeløse detaljer, der gemmer sig i de frodige skove. Fra side til side skifter scenen og nye dinosaurer præsenteres på nye, farverige baggrunde.

Peggy Nille har tidligere fået udgivet andre smukke billedbøger der både foregår i rummet, i junglen, under havet, på en bondegård osv. Hun har en særlig evne til at levendegøre drømme og fantasi, og omdanne disse til ekstraordinære billeder, der vrimler med fantastiske motiver i en mangfoldighed af farver. En smuk og eventyrlig tællebog der inviterer sin læser fra ca. 4 år med ind i Peggy Nilles forunderlige univers.

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
Oversætter
Lena Lamberth
ISBN
9788772242095
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer