Fandens forår

Gensyn med Ulrik Torp, som igen tager os med ind i politikkens intrigefulde verden, hvor demokratiets troværdighed står for skud.

Journalisten Ulrik Torp fra Kongekabale og Mørkeland skraber bunden journalistisk og lever af at skrive nekrologer til provinspressen. Da to tidligere toppolitikere dør, kommer han på sporet af en speget politisk sag, der har tråde til afslutningen på den kolde krig og Kontroludvalget for Efterretningsvæsnerne.

Efter at være tæt på at afsløre en storpolitisk farlig intrige i ’Mørkeland’ er Torp kørt helt ud på et sidespor og er persona non grata i den etablerede medieverden. Han har dog en aftale med en gammel kollega, som han hjælper mod god rødvin, når denne er i tidsnød. Derfor får han til opgave at skrive nekrologen over den tidligere borgerlige justits- og udenrigsminister Otto Brathenberg.

Kort efter dør det forhenværende folketingsmedlem Erling Jensen, der udtrykkeligt har bedt Torp om at lave sin nekrolog. Egentlig havde han bedt om at tale med Torp, men døde ret pludseligt, inden aftalen kunne effektueres.

Ved at tale med Jensens efterladte erfarer Torp, at der har været kontakt mellem de to politiske ærkerivaler Brathenberg og Jensen. Jensen har efterladt Torp nogle notater, der dog hurtigt forsvinder fra Torps delekontor, og mysteriet spidser til.

På kontoret kommer en ny partner, unge Emma, som Torp tidligere har arbejdet sammen med på Dagbladet. Hun er dels helt dus med internettets muligheder og ret ligeglad med gamle journalistiske dyder, og uventet kommer hun og Torp til at danne et fint makkerskab, hvor hun bruger metoder, Torp aldrig kunne drømme om, til at opnå overraskende resultater i deres fælles undersøgelse af baggrunden for de to dødsfald.

Det er en spændende, meget velskrevet og igen uhyggelig sandsynlig thriller om nationalkonservatisme, racisme, fake news og politiske magtkampe, hvor selv de mest svinske kneb gælder. Bogen er svær at slippe, og Krause-Kjærs gode journalistiske pen gør læsningen til en fornøjelse.