Et kongeligt eventyr

Historien om H.C. Andersens liv er i sig selv virkelig interessant og bliver på ingen måde mindre spændende i hænderne på Jens Jørgensen. Man mærker passionen for fortællingen hele vejen igennem den biografiske fortælling.

Daværende rektor på Slagelse Gymnasium Jens Jørgensen udgav i 1987 bogen ’H. C. Andersen - en sand myte’, hvor han fremsatte en teori om, at H. C. Andersen havde blåt blod i årene. Nu 32 år senere har han i sin nye bog fået forstærket denne teori. Jens Jørgensen fortæller historien om Hans Christian Andersen. Ikke som søn af den fattige skomagerlærling Hans Andersen og hustruen vaskekonen Anne Marie Andersdatter, men historien om, at han i virkeligheden er resultatet af en affære mellem komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær Slot på Langeland og prins Christian Frederik, senere kong Christian d. 8.

H.C. Andersen blev født i 1805 i Odense og boede med sine forældre i et lille hus. Hans far døde tidligt, og hans mor begyndte angiveligt at drikke derefter. Han gik ikke meget i skole og holdt sig mest for sig selv. Efter sin konfirmation rejste han til København i 1819, hvor han forgæves forsøgte at blive både skuespiller og balletdanser. I stedet begyndte han at skrive teaterstykker, der dannede grundlaget for de eventyr, han skrev senere i livet.

Han skrev dagbog, som han kaldte Mit livs eventyr. Her beskriver han, hvordan en fru Hermansen blev beordret af kongehuset til at tage i mod ham i København i 1819, og at hun først vendte tilbage til arbejdet som hofdame i Odense, da H. C. Andersen efter tre år forlod København. "Han fik blandt andet adgang til Det Kongelige Teater, og fru Hermansen skaffede ham tysktimer hos Lindgreen, der var datidens Poul Reumert. Alt peger på, at pengene til det kom fra kongehuset", skriver Jens Jørgensen.

Bogen bygger på endeløse timers arbejde, og både resultat og udgangspunkt er virkelig interessant. Jens Jørgensens argumenter er mange og velovervejede. Selvfølgelig mangler det helt endegyldige bevis, som kun kan skaffes, hvis man graver de involverede op og foretager en dna-test. Jens Jørgensens udgangspunkt er rigtigt godt: "Der er altså så mange ting, der peger i retning af, at H. C. Andersen havde blåt blod i årerne. Hvordan skulle han ellers som fattig skomagersøn fra Odense pludselig få adgang til alle de finere kredse i København lang tid før hans første eventyr udkom?", spørger han.

At læse ’Et kongeligt eventyr’ er en skøn blanding af historisk roman, biografi og spændingsroman.