Et andet liv

Der er levende fortællekunst og indre erindring i P.O. Enquists bevægende og betagende beretning.

P.O. Enquist stiller de store spørgsmål ”hvem er jeg og hvorfor?” i denne erindringsroman. Han går tilbage til sin barndom og følger derfra arven fra familien og de mere eller mindre tilfældige begivenheder der kommer til at udforme et liv. I dette tilfælde forfatterens eget liv, men med uklare grænser mellem den digtende romankunst og selve erindringen.

De tre store tilstedeværelser i bogen er forfatterens mor som han vokser op med, faren som dør da han er seks måneder, og alkoholismen. Moderen er den der kan gøres oprør mod, mens faderen er noget mystisk og uafklaret som han frit kan fantasere om. Alt hvad der er tilbage fra faderen, er to nedskrevne formaninger ”bliv en god kristen” og ”bliv præst”, men er dette den meget troende mors værk?

Han er forankret i hjemmet og rødderne i det nordlige Sverige, men samtidig søger ham væk og gør oprør mod det kristne og moderen. Han fortsætter den vej moderen har skabt da hun gik fra at være en bondes datter til at blive uddannet lærerinde. Hans vej går fra landsbysamfundet til universitetet, til København, Berlin og Paris. Han kommer væk, men han vender også tilbage. Det andet liv i bogens titel starter da P.O. Enquist endelig bliver ædru efter lang tids alkoholmisbrug.  

Bogen beskriver levende forfatterens hjemstavn og tegner et på én gang klart men eventyragtigt billede af det nordsvenske landskab og samfund. Forfatterens liv beskrives personligt men også distanceret i dens neddyk i forskellige scener i livsforløbet. Historien bliver fortalt i tredje person, det var ifølge Enquist ikke muligt at fortælle den med sig selv som direkte fortæller, tredje personen skaber afstand og en mere digterisk end biografisk form. Det at læse bogen føles også mere som at læse en smuk roman end som at læse en typisk biografi.

I Sverige har Per Olov Enquist vundet den prestigefyldte Augustpris for ”Et andet liv”.