Erindringens hav

En lille fin roman om en drengs modning i en sommerferie på en lille ø i Napoli-bugten i begyndelsen af 50’erne. Den sommer oplever drengen sin første forelskelse, samtidig med at han får indblik i krigens gru.

Vi er på en lille ø i Napoli-bugten i begyndelsen af 50’erne. Fortælleren, en 16-årig dreng tilbringer hele sommeren på øen hos sin onkel, som er fisker. Om dagen tager han med onklen på fiskeri, og aftenerne tilbringer han på stranden sammen med en gruppe unge, som også ferierer på øen.

Her bliver han forelsket i pigen Caia, som viser sig at være jødisk. Caias forældre blev dræbt under krigen. Hun identificerer drengen med sin afdøde far, og pludselig taler han med farens dybe stemme og siger hendes navn på hebraisk. ’Han udsender tegn, som minder om faren’.

De to kommer hinanden meget nær, hvilket resulterer i, at den unge fortæller får en stærk trang til at vide mere om, hvad der egentlig skete under krigen. Hvordan var faren og onklen involveret i krigen? De ønsker dog ikke at snakke om krigens grusomheder, de var jo allierede med Tyskland. Men drengen bliver optændt af en trang til at hævne sig på Caias vegne, især da nogle tyske turister begynder at synge tyske nazisange på den lokale café.

Det er en meget smuk beskrivelse af tidsrummet mellem at være barn og voksen og af rejsen ind i den voksne mands identitet. Af onklen bliver han oplært som fisker, han bliver den jødiske piges beskytter, og han oplever sin første forelskelse. Det bliver en sommer, hvor følelser som kærlighed og had bliver vækket hos ham.

Bogen er kort med sine 118 sider, men den er dog ikke hurtigt læst. Man må hele tiden læse tilbage i teksten for at få det hele med. Historien er intens og poetisk og mættet af så mange sanseindtryk og stemninger, at man klart fornemmer den varme sommer i Napoli dengang i 50’erne, hvor krigen ikke var langt væk.