Dyrenes alfabet

Bog

Dyrenes alfabet

Af (
2019
)

Anmeldelse

Dyrenes alfabet af Jørgen Stamp

10 feb.20

Enkel og charmerende ABC-bog med bogstaver forklædt som dyr.

Lær alfabetet at kende i denne fine papbog, hvor de forskellige bogstaver er afbildet med dyr, der begynder med det bogstav, som de forsøger at forme. Der er et bogstav til hvert dobbeltopslag i bogen. På venstre side er dyrets navn skrevet sammen med det pågældende bogstav, der er anført med både den store og lille variant, mens der til højre er en illustration af dyret i færd med at give form til bogstavet.

A’et består f.eks. af to aber, der læner sig op ad hinanden, H’et er en hest, hvis hale stritter lige op i luften, mens P’et viser en pingvin, der har sin unge på ryggen. Langt de fleste valg af dyr er helt oplagte, men enkelte skiller sig ud. F’et er en flamingo og M’et er en mandril, og det havde måske været mere gængs at vælge en fisk og en mus i stedet, men dyrene er muligvis også valgt ud fra, at det har skullet passe med bogstavets form.

Illustrationerne af dyrene står tydeligt frem på en ensfarvet baggrund, der har et let støvet præg. Dyrene er søde, sjove og charmerende at se på - og gætte sig frem til. Bogens tegninger er også blevet til en ABC-plakat, der kan pynte på børneværelset og skabe nysgerrighed omkring bogstaverne og deres lyde.

Bogen er en enkel og underholdende måde at træne bogstaver og ords forlyd på, og den kan bruges af en bred målgruppe. De mindste fra 2 års-alderen kan træne genkendelse af dyrene, mens skoleparate børn kan få glæde af at øve sig i bogstaverne.

Bogdetaljer

Forlag
Bolden
ISBN
978-87-7205-324-0
Antal sider
60

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer