Bog

Drengene fra Sankt Petri

Af (
1991
)

Anmeldelse

Drengene fra Sankt Petri af Bjarne Reuter

01 aug.05
Skribent

Bjarne Reuter har hentet inspiration til romanen 'Drengene fra Sankt Petri' fra modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge drenge i Aalborg.

Romanen foregår i perioden: sommeren 1942 til vinteren samme år. De to brødre, gymnasieeleverne Gunnar og Lars Balstrup, har dannet en gruppe sammen med to af Gunnars klassekammerater. De holder til på loftet af Sankt Petri Kirke, hvor deres far er præst. Gruppens modstand mod tyskerne består mest af drengestreger, så som at stjæle nummerplader, skråhuer og vimpler. Det er først, da Otto Hvidemann, der arbejder på teglværket, kommer med i gruppen, at de begynder at lave sabotage. Allerede ved den første aktion mod byens flyveplads sætter han ild til en barak. Baggrunden for hans had til tyskerne skal blandt andet ses i lyset af, at moderen omgås dem.

Modstanden kulminerer lige før julen 42, da de planlægger en jernbanesabotage. Under aktionen dukker tyskerne op, men det lykkes Otto at udløse sprængladningen, og gruppen slipper væk. Umiddelbart efter bliver gruppen, undtagen Otto, anholdt. Da drengene sidder i fangetransporten på vej ud af byen, sender han sin sædvanlige hilsen efter en overstået sabotage, nemlig tre pift med bryggeriets dampfløjte, og drengene får fornyet håb.

Parallelt med denne historie følger man Lars’ forelskelse i Gunnars kæreste Irene. Hun gengælder hans følelser, og det giver samvittighedsnag. Lars har et meget nært forhold til sin storebror, så han vil nødig svigte ham.

Også jødeforfølgelsen bliver berørt, da kirkens organist, jøden Rosen, må flygte til Sverige.

Det er en velskrevet roman om nogle drenges kamp for friheden. Og som Lars siger: ”Nogen skal begynde”. Samtidig berører den nogle almenmenneskelige relationer, som venskab og kærlighed.

Bjarne Reuter har en evne til at skabe nogle gode personkarakteristikker. Han spænder vidt i sit forfatterskab, der blandt andet rummer humoristiske børnebøger, ungdomsbøger med almengyldige temaer og romaner for voksne.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
07262515
ISBN
9788702012590
Antal sider
172

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer