Bog

Drengen uden øre

Af (
2021
)

Anmeldelse

Drengen uden øre

30 nov.21

Illustreret kortroman eller et eventyr for læsere i alle aldre. 'Drengen uden øre' er svær at sætte i bås men det er heller ikke vigtigt; det vigtige er at den bliver formidlet og læst.

‘Når tærten er færdig, siger Sammy,... så kan du slå mig ihjel.’ Så er scenen sat og fortællingen vender tilbage til begyndelsen. Marias søn drager afsted i uniform med de andre drenge men otte måneder efter vender de andre drenge tilbage til landsbyen uden ham. De fortæller at det var en dreng uden øre, der slog Marco ihjel. Maria er ude af sig selv af sorg, hun taber håret og bliver tynd og ugenkendelig. Drengen Sammy fra er nærliggende børnehjem bliver sendt hjem til hende for at lave mad og gå til hånde, og da Maria opdager Sammys manglende øre får hun igen et formål med livet - hævn!

Lilja Scherfig har sammen med med kunstneren Toril Bækmark skabt en fortælling der dirrer af sorg og hævntørst blandet med en livgivende duft af krydderier og saftige bær. Emnet er skrækkeligt aktuelt, bogen udkom i sommer ca samtidig med at de vestlige tropper trak sig ud af Afghanistan og Taliban tog over.

‘Drengen uden øre’ er et moderne eventyr for læsere  fra ca 13 år, den slags eventyr hvor det onde virkelig er ondt; krig, børn, der dør og børn, der slår ihjel. Og den slags eventyr uden nuttede dyr, her er det kun er hævnen, der er sød.

Fortællingen er på en gang poetisk og dystert illustreret med pen og akvarel af Toril Bækmark. Øjne, der ser direkte ud på læseren på forsiden men også Marco, sønnen, der drager afsted med våbnet på ryggen, stirrer direkte på os. Der er rødt blod og gul safran og fugle, der varsler død, fugle, der slås ihjel og fugle, der indgyder håb. For der er håb om at livet kan gå videre, verden er ikke sort/hvid. Det er den i øvrigt aldrig i Lilja Scherfigs bøger, til gengæld er følelserne, særligt dem, der er allersværest at håndtere, i front i hendes forfatterskab, bl.a. i den formidable ‘Rævefælden’ fra 2012, som også handler om hævn.

‘Drengen uden øre’ er stor format i et lille format; lad den ikke forsvinde på bibliotekernes eller boghandlernes hylder. Den fortjener at blive læst og talt om i skoler, læseklubber og måske også over middagsbordet med børn fra ca 13 år.

Bogdetaljer

Forlag
Jensen & Dalgaard
Faustnummer
39168448
ISBN
9788771517293
Antal sider
0

Fik du læst?

Tema

Årets bedste bøger 2021

Vi gør status over bogåret 2021 og præsenterer redaktionens bedste læseoplevelser, der rummer storslåede historiske og personlige skildringer og aktuel debat om køn, klima og kriser.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer