Bog

Din hengivne

Af (
2005
)

Anmeldelse

Din hengivne af Connie Palmen

24 okt.05

Dejlig kærlighedsroman og portræt af en moderne Don Juan, den intelligente og charmerende stjernejournalist Salomon Schwartz. Fem meget forskellige kvinder fortæller historien om manden, de aldrig glemte.

Forfatteren beskriver Salomon Schwartz - eller Mon, som han kaldes - som charmerende, provokerende, intelligent, ikke flot, men meget intens og nærværende. Han er også en mand, der pakker sit grej og forlader sine kvinder uden at se sig tilbage, og som udover de faste forhold parallelt har andre forhold og samtidig benytter sig af prostituerede. Han skriver en ugentlig, meget læst klumme og underskriver sig med bogstaverne TT, totus tuus, som betyder helt og holdent. I denne klumme, skrevet i brevform, bruger han som oftest eksempler fra sit eget liv.

Bogen er ikke fordømmende. Forfatteren forsøger klinisk at undersøge Mon-personen ved at lade de forskellige kvindetyper fortælle deres historie om mødet med ham. Fælles for dem alle er, at de efter bruddet står med en større indsigt i eget liv. De fem kvinder repræsenterer forskellige typer: en nonne, en skuespillerinde, en prostitueret, kvinden C, der skal skrive biografien om ham, og Salomon Schwartz’ sidste kone, en dygtig psykiater. I realiteten handler bogen lige så meget om kvinderne, som den handler om Mon. 

Forældre/børn-temaet tages op, og forfatterens tese er, at børn påvirkes negativt ved ikke at blive set. Her bruges Mon som eksempel.  Han er blevet psykisk ydmyget af forældrene, har brudt kontakten til dem og har siden lidt under det.

Den hollandske forfatterinde er meget anerkendt og læst i sit hjemland, og denne filosofiske nøgleroman har fuldt forståeligt ligget på bestsellerlisterne i lang tid.

Oversat af Aino Roscher. Tiderne Skifter, 2005. 286 sider. kr 298,-

Bogdetaljer

Forlag
Tiderne Skifter
Oversætter
Aino Roscher
Faustnummer
25714504
ISBN
9788779731264
Antal sider
286

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer