Bog

Det opfindsomme menneske

Af (
2021
)

Anmeldelse

Det opfindsomme menneske

06 jan.22

Flot visuel gennemgang af videnskabens og teknikkens historie med skelsættende detaljer fra hver periode. 

Den store visuelt imponerende bog tegner en interessant tidslinje for menneskets historie. En linje der går fra stenalderen til bronzealderen, beskriver antikke civilisationer, det græske samt romerske imperium, det Byzantiske rige, kejserne i Kina, middelalderen, renæssancen, reformationen og den industrielle revolution frem til nutiden.

Peter Goes’ illustrationer er fyldt med figurer, der opdager lande, opfinder nye maskiner, skriver, undersøger, komponerer og maler. Hver eneste side i bogen er spækket med spændende historiske informationer om arkitektur, landskaber, beklædning og forskellige former for kultur.

De sidste sider i bogen er opdelt i årtier fra 1900-tallet og beskriver mere detaljeret årene frem til år 2020. Hvert opslag er dobbeltsidet, og hver periode indledes af et afsnit, der opsummerer den pågældende periode og afslører flere spændende informationer, som er spredt rundt på siderne. Det betyder, at man skal på en form for skattejagt efter viden, og hver lille bid er ledsaget af små skønne tegneserielignende illustrationer.

Jeg er vild med Peter Goes’ illustrationer og den vidunderlige udførelse. Baggrundsfarven på hvert dobbeltopslag har én hovedfarve, mens figurerne og de andre elementer er gengivet i farven sort, ofte ledsaget af en farve indenfor samme skala i en anden tone, hvilket giver en særlig monokrom oplevelse.

Goes' bog er en stilistisk perle, og hans blik for detaljer er imponerende. Både detaljerne i illustrationerne, men også i teksten. Hans mix mellem kunst og tegneserie er forrygende og skaber en dejlig dynamik. Jeg er sikker på at børn fra ca. 10 år vil elske den. 

Bogdetaljer

Secondary title
en rejse gennem videnskabs- og teknikhistorien
Forlag
Forlæns
Oversætter
Naja Møllmann-Ibsen
Faustnummer
61721606
ISBN
9788791611926
Antal sider
0

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer