Det man skriver : et portræt

Bent Haller har skrevet en underfundig og humoristisk erindringsbog, der dog sine steder bliver lovlig lang i spyttet.

Bent Haller skriver i ’Det man skriver’, som han har givet undertitlen: et portræt, primært om sine teenageår, men også lidt om sin barndom i Bangsbrostrand. Bogen er skrevet på basis af forfatterens dagbøger fra perioden 1962 til 1966 og underbygget med den voksne mands refleksioner. Bent Haller fortæller således både med den unge og den ældre mands stemme.

Det er fortællingen om drømmeren Bent, der vil være kunstner, og mest af alt drømmer om at blive modernistisk forfatter. Han kommer fra et solidt socialdemokratisk arbejderhjem, hvor man ikke mener, at kunst er noget, man kan leve af, og da han heller ikke er særlig flittig i skolen, kommer han i lære på Frederikshavn Skibsværft. På et tidspunkt får han udleveret en notesbog, og så begynder han at skrive dagbog, men han skriver også digte og noveller, maler og laver træskulpturer. Det er ikke særlig fedt at hedde Bent, hvis man vil være kunstner, så han kalder sig i en periode for Benjamino.

Sideløbende med forfatterdrømmen har Bent også en stor udlængsel, og sammen med kammeraten Mogens tager han ikke bare på telttur i Jylland, men også til Italien, Norge og Harzen. Undervejs forelsker han sig adskillige gange, men ofte er det i drømmebilledet af pigen. På turene grundlægges også Bent Hallers livslange glæde ved at gå. Han kommer ofte på biblioteket, både for at læse om sine drømmes rejsemål og for at læse modernistiske forfattere, og selv om han er lidt bange for den tyssende bibliotekar, der ser ud, som en bibliotekar skal se ud, holder han dog meget af hende.

Især det første afsnit, der handler om Bent Hallers barndom, er utrolig morsomt, men også dagbogsafsnittene gav anledning til mange fnis. Det kan dog virke lidt forvirrende, når han i dagbogsafsnittene blander det, der står i dagbøgerne, sammen med de nutidige kommentarer, Det gør også, at der bliver lidt for mange gentagelser. Undervejs krydres fortællingen med sort-hvide fotos fra rejserne, og på omslaget sidder en 19-årig langlemmet yngling med cigaretten nonchalant placeret i mundvigen og skriver dagbog i Goslar.

Bent Haller er født i 1946, og ’Det man skriver’ slutter, da han fylder 20 år, og teenageårene er forbi. Han drømte tidligt om at blive forfatter, og det må man sige, at han blev. Han blev dog ikke modernistisk forfatter, og der skulle gå endnu nogle år, før han debuterede med en digtsamling i 1972. Senere blev han som bekendt en både etableret, anerkendt og prisbelønnet romanforfatter, der har skrevet mere end 100 bøger både for børn og voksne. Bent Haller blev verdensberømt i Danmark, da hans to socialrealistiske ungdomsromaner ’Katamaranen’ fra 1976 og ’Sabotage’ fra 1977 blev bortcensureret fra Thisted Bibliotek af byrådet. Det er heldigvis aldrig sket hverken før eller siden.